Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 De lyse Nætter.
raabte jeg: "jeg er ikke forlovet, jeg et gift." ——— "Gistl"
udbrød huii hæftig, og skjulte sit Ansigti Sophavnderne.
Jeg fortalte hende nu mine Heendelser saa kort og saa
skaansomt, som muligt. Dog sagde jeg med rene Ord,
at min unge Hustru var min første og eneste Kjærlighed.
Da min Fortællikig vae endt, rakte Sara mig Haanden,
og sagde mildt og resignerete "Jeg har Intet at bebreide
Dem. Gud velsigne Dem og Deres Lonisel Jeg vil
modtage hende, som en Soster." Ved disse Ord keit-
lede Taarer-tie ned ad hendes smukke, udtryksfnlde An-
sigt. "De skal være min Brodeisl" vedblev hun, "min
bedste og eneste Ven." Med disse Ord kastede him sig
om min Hals, omfavnede og kyssede mig hæftig. I
det Samnie aabnede Fru» R. Døren paa Klem, stak
Hovedet ind og raabte: "Naal Det maa jeg lide! Er
nu Alting godt og paa det Rene?" Sara svarede:
"Kjeere Moder! Doctoren har betroet mig Alting. Han
er ganske uskyldig. Sving mig ikke videre; men mod-
tag ham og hans Pleiefader med samme Venskab som
tilforn, ja med et endnu sierre,’ om muligt.
Jeg følte mig lettere efter denne Seene, og da jeg
nu efter miii Mening frit turde vise Sara min Optneei·k«
somhed, lod jeg det ikke mangle paa al opteenkelig Om-
sorg og Velvillie imod hende under hendes Sygdom, der
varede en Tidlang, og som hun selv omtalte som heel
betænkelig- yttrende at hun ret glædede sig ved den Tanke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
