Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 De lyse Nætter.
havde bemesiret sig Begge, forlode vi det snævre Værelse,
og llede Arm i Arm ud under den frie Hlmniel. Den
stod som i Lue· De rede Flammer oplyste alle Gjen-
stande. Lonise foer sammen ved dette Sylt. "Ol" sagde
him: "hvilken Nal! hvilken Forskjel paa denne og hine
stille Som-mernætter, da vi sidst vandrede sammen. Den
første Nat vi modtes, da skinnede Maanens blaalige
Lys paa Vandet og speilede sig i Seen; og nu gjore de
frygtelige, rode Luer det Samme."
Det var henimod Morgen. Jkke fuldt saa mange
Mennesker, som for, opfyldte Marken. Der var blevet
roligere. Nogle havde fundet Hun-Sty, Andre laae til-
hyllede og hvilede. Paa et afsides Sted paa-Kanten
af en Groft stod et gammelt Meubel, som et Slags
Sopha. J det ene Hjørne af denne sad en halvvoreii
Pige, og sov, med en Hurid paa Skjødet. Det syntes,
som om det gode Barn, tilfreds ved at have reddet denne
Skak, var sovet rolig ind. Ubemcerkede as hende, satte
vi os i det andet Hjørne af,Sophae11. Loulse slog sin
store Kappe om os Begge. Jeg holdt hende fast i mirre
Arnie, og følte mig alt for lykkelig i den almindelige
Ulykke. Efter saa mange langsolfulde Dage vare vi nu
forenede som ved et Mirakel. Jeg bad mln Loulse løse
mlg de Gaader, som forvirrede mig, og forklare mig,
hvorfor Ingen havde underrettet mig om min Søns
Indkl, samt hvorledes det gik til, at vi modtes her i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
