Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 1
— Jeg mener, at disse hersens Franskmoend, som du
gjør saameget af —— for din Negoties og Fordeels
Skyld, det kan ikke hjelpe, du siger mig imod — disse
Folk ere, reent ud sagt, Mordere. Deres Minisier —-
som han kaldes —- denne Citoyen Gkouvelle, har han
ikke læst Dodsdominen op for sin ulykkelige Konge?
Grossereren vendte sig fortornet bort, og med de
Ord: »Jeg gider ikke engang svare dig,« satte han
sig hen i en Krog og tog en Bog, som han bladede i.
Ferdinand vovede nu at give siii Skjærv med i
Laget, og sagde med beskeden Stemme: Kjære Fader!
Citoyen Gkouvelle var Secretair iNational-Conventet;
det var hans Embedspligt at oplæse Dommen for en-
hver Don1fældt.
— Begynder nu du med? Dig skal jeg rigtig nok
bede . . . .
Advocaten afbrød ham: Tilgiv, Hr. Justits-
raad! Hvad Deres Soit sagde, er jo ganske sandt. Og
jeg vil endnu tilføie, at uagtet mit Bekjendtskab med
denne franske Minisier ikke er gammelt, saa maatte jeg
meget bedrage mig, om ikke denne godmodige, fine, sær-
deles dannede Mand har under Udøvelsen af denne
Embedspligt følt sig overmaade ulykkelig-
Ja visselig, udbrod Madame Baller: Jeg synes,
jeg kan see hans Læber skjælve under denne Læsiiing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
