Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
ning flere Penge. Forgjæves bad Mariane ham om
at overlade Penge og Gjæstebudets Anordning til Fruen.
Nei, nei! sagde han: Hun kniber paa Alting, om jeg
ogsaa giver hende dobbelt saamange Penge, og hun
bryder sig desuden ikke om det Hele, og dennegang vil
jeg have det ordenlig. Du kan kun sige: Fader vil
give de Penge, jeg forlanger, uden at nævne hvor-
mange, saa bliver hun meget tilfreds-
Da Commerceraaden havde forladt Dagligstuen,
udbrod Arnold med høi Latter: Den fremmede Herre
er altsaa en Ungdomsven as Deres Mand. Folgelig
maa han jo være et gammelt Stodaf. Det skulde De
sagt mig strax, saa kunde jeg have sparet min Ærgrelse
og Deres Vrede.
— De smigrer Dem forgjæves. Jeg har spurgt
Tjeneren, der sagde, at det var en meget elegant Herre,
meget yngre end Baller.
—— Naa, han har dog nok traadt, ikke blot sine
Børneskoe, men sme Dandsefkoe. Vcer nu ikke vred
lcengerez thi ellers maa jeg tage Livet af mig selv.
Giv mig et Tegn paa, at De er forsonet med mig.
Bryd en lille Blomst as dette Jasmintrae, og giv mig
den til Forsoningstegn.
De er et Barn! sagde Fruen leende, idet hun
dog, paa hans gjentagne Bort, afbrød en lille Green
as en Blomsterpotte og leverede ham den. Hari kyssede
—« «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
