Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.M»("Nk0»s7"« :"x’;·«—ss·s«»-kt Dyst-« s’;-··"« ·
237
riti·iz, dog modsatte hun sig ikke min Faders Villie, men
bad kun indstændig om at maatte reise med os.
— Ja, i Dette som i Mere gjenkjender jeg den
unge Claudine.
—- Men hendes gode Engel — troer jeg ——blan-
dede sig i vore Anliggender. Min Fader led as og til
af Gigt, som enFolge af sine Saar og Strabadser i
Krigen; denne Plage overfaldt ham nu pludselig med
storre Heestighed end nogensilide tilsornz hans Utaalmo-
dighed forvcerrede hans Tilstand, og de saakaldte hun-
drede Dage vare forløbne, inden der kunde tænkes paa
nogen Reise. Han sorgede meget over sit Lands og
sm Keisers Skjæbtte· Napoleons Ulykke hævede denne
Helt til en guddommelig Heros i hans Øine Først
ved Juli-Revolutionen blev han trøstet, og folte sit
Sind let som tilforn. Han reiste nu med min Moder
og mig til Paris, og vi tilbragte der et heelt, meget
behageligt Aar.
Dalund sad et Øieblik taus, derpaa sagde han:
Naar et Menneske er blevet saa gammelt som jeg, sem
skulde man synes, at han maatte sole Glæde over at
tænke sig de Elskede allerede indlobite i den Havn, hvori
han selv snart skal lande, meit jeg tilstaaer, at jeg dog
kun med Smerte kan tænke mig Deres Forældre borte
og tabte for den Jord, hvorpaa jeg endnu befinder—
mig. Altsor kort synes mig det lykkelige Samliv, sont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
