Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 12 —
Det er usikre, sykelige sjæle, som ikke finder sig tilrette i den
nuværende civilisation, hverken tilhører nutiden eller fremtiden,
bleke skygger som for bestandig er ophængt mellem himmelen og
jorden, og indtar ganske den samme stilling mellem den borgerlige
politik og proletariatets socialisme. De har hverken kraft til at
tænke frem til enden, eller til at ville, eller beslutte sig, og de
spilder sin tid og sin møie paa altid at stræve med at forene det
uforenelige. I det offentlige liv kaldes de borgerlige socialister.
Med dem, eller mot dem, er ingen diskussion mulig. De er
altfor syke.
Men der er et litet antal berømte mænd, som ingen vil vove
at tale om uten respekt, og for hvis vedkommende ingen vil tænke
paa at dra i tvil enten deres kraftige sundhet, eller aandskraft,
eller gode tro. La mig bare nævne navnene Mazzini, Michelet,
Quinet og John Stuart Mill.1) Hoimodige og sterke sjæle, store
hjerter, store aander, store skribenter, og, den første, en stor
nations heroiske og revolutionære opvækker, er de dog alle
idealismens apostler, og foragtere, lidenskabelige motstandere av
materialismen, og følgelig ogsaa av socialismen, i filosofien likesaavel
som i politiken.
Mot dem er det da vi maa diskutere dette spørsmaal.
La os først slaa fast at ingen av de berømte mænd jeg netop
har nævnt, eller nogen anden idealistisk tænker av mindste
betydning, i vor tid, har egentlig beskjæftiget sig med spørsmaalets
logiske side. Ingen har forsøkt at lose filosofisk muligheten av
det guddommelige salto mortale fra aandens evige og rene høider
til den materielle verdens smuds. Har de ikke vovet at gi sig ikast
med denne uløselige motsigelse og opgit at løse den efterat
historiens største genier har strandet paa den, eller har de anset den
som allerede tilstrækkelig løst ! Det er deres hemmelighet. Sik-
l) Stuart Mill er kanske den eneste, hvis alvorlige idealisme det er
tillatt at tvile paa. Og det av to grunde : forst fordi han er, 0111 ikke
netop en discipel, dog en lidenskabelig beundrer en tilha’iiger av
Auguste Comte’s positive filosofi, som trods dens mange forbehold
er virkelig ateistisk ; dernæst fordi Stuart Mill er englænder og i
England det at erklære sig for ateist endnu idag er at sætte sig.
utenfor samfundet. I! a k u n i n s anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
