Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 14 —
Intet er i virkeligheten saa gammelt som uretten og det
absurde, og det er tvertirnot sandheten, retfærdigheten som, under
utviklingen av det menneskelige samfund, er de mindst
almindelige, de yngste. Heri ligger ogsaa forklaringen til det stadige
historiske fænomen . de utrolige forfølgelser som de som først forkynder
dem, altid har været og vedblir at være gjenstand for fra deres
side som er de officelle, priviligerte og interesserte repræsentanter
for den «almindelige» og «gamle» tro, og ofte ogsaa fra de samme
folkelige massers side, som efter vel at ha pint dem, altid ender
med at anta deres tanker og bære dem frem til seier
For os materialister og revolutionære socialister, er der intet
forbausende eller skrækindgydende ved dette historiske fænomen.
Sterke i vor samvittighet, i vor kjærlighet til sandheten for enhver
pris, i den lidenskap for logikken som i sig selv alene utgjør en
stor magt og utenfor hvilken der ingen tanke findes ; sterke i vor
lidenskap for retfærdigheten og i vor uryggelige tro paa
menneskelighetens triumf over enhver teoretisk og praktisk bestialitet;
sterke endelig i den gjensidige tillid og støtte blandt de faa som
deler vore overbevisninger, — finder vi os for vor egen del i alle
konsekvenser av dette historiske fænomen, hvori vi ser aabenba
reisen av en social lov, likesaa naturlig, likesaa nødvendig og
like-saa uforanderlig som alle de andre love som styrer verden.
Denne lov er en logisk, uundgaaelig følge av det menneskelige
samfunds dyriske oprindelse; nu, likeoverfor alle de videnskabelige,
fysiologiske, psykologiske og historiske beviser, som har hopet sig
op i vor tid, likesaavel som overfor tyskernes bedrifter ved
erobringen av Frankrike, som nu avgir et saa slaaende bevis for den,
er det i sandhet ikke længer mulig at tvile paa denne oprindelses
virkelighet. Men fra det øieblik man antar denne menneskets
dyriske oprindelse, forklares alt. Historien viser sig da for os som
den revolutionære negation av fortiden, snart langsom, følelsesløs,
træg, snart lidenskabelig og mægtig. Den bestaar netop i den
fremadskridende ophævelse av menneskets oprindelige dyriskhet
ved utviklingen av dets menneskelighet.’ Mennesket, et vildt dyr,
i nær slegt med gorillaen, er utgaat fra det dyriske instinkts dype
nat for at naa frem til aandens lys, et forhold som paa en
fuldkommen naturlig maate forklarer alle dets utskeielser i fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
