Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
disse engang er erkjendt som guddommens repræsentanter paa
jorden, som menneskehetens hellige lærere, utvalgt av gud selv for
at lede den paa frelsens vei, maa de nødvendigvis utøve en
absolut magt. Alle mennesker skylder dem ubegrænset og passiv
lydighet ; ti mot den guddommelige fornuft og mot guds
retfærdig-het findes ingen jordisk retfærdiighet, som holder. Som guds slaver^
maa menneskene ogsaa være slaver av kirken og staten, forsaavidt
den sidste er indviet av kirken. Se det er hvad kristendommen
har forstaat bedre end alle andre religioner i nutid eller fortid,
end ikke undtat de gamle orientalske religioner, som forresten
bare omfattet bestemte og begunstigede folk, mens kristendommen
gjør krav paa at omfatte hele menneskeheten ; og det er hvad den
romerske katolicisme, blandt alle kristne kirker, alene har
forkyndt og virkeliggjort med streng konsekvens. Det er grunden
hvorfor kristendommen er den absolute religion, den sidste
religion ; og hvorfor den apostoliske romerske kirke er den eneste
konsekvente, sande og guddommelige.
De ta det da ikke ilde op, metafysikerne og de religiøse
idealister, filosoferne, politikerne, eller digterne: ideen om gud
indbefatter opgivelsen av den menneskelige fornuft og retfærdighet, den
er den mest avgjorte fornegtelse av den menneskelige frihet, og
fører nødvendigvis til menneskenes slaveri, saavel i teori som i
praksis.
Medmindre man saaledes vil menneskenes slaveri og
fornedrelse, som jesuiterne vil det, som momierne,1) pietisterne eller de
protestantiske metodister vil det, kan vi ikke, maa vi ikke gjøre
den mindste indrømmelse enten til teologiens eller metafysikens:
gud. Ti den som i dette mystiske alfabet begynder med at si A,
maa uundgaaelig ende med at si 0, og den som vil tilbede gud maa,
uten at gjøre sig barnagtige illusioner, tappert gi avkald paa sin
frihet og sin menneskelighet.
Hvis gud er, er mennesket slave; nu, mennesket kan og maa
være frit: følgelig er gud ikke til.
Jeg utfordrer hvem det saa er til at komme ut av denne
cirkel ; og saa, vælge man!
i) En protestantisk sekt i det romanske Schweiz. — O. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
