Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 34 —
omdannet de menneskelige flokker til fri sammenslutninger av fri
mennesker ; den har skapt videnskapene, kunsterne, en udødelig
poesi og filosofi og de første forestillinger om agtelse for
mennesket, alt ved friheten. Med den politiske og sociale frihet har den
skapt den fri tanke. Og ved enden av middelalderen, under
renæs-sanseri var det at nogen græske emigranter bragte nogen av sine
udødelige l>oker til Italien, nok til at gjenopvække liv, frihet, tanke
og menn» rkeJighet, som alt var begravet i katolicismens mørke
fængsel. Den menneskelige frigjørelse, se det er navnet paa den
græske civilisation. Og navnet paa den romerske ? Det er
erobringen med alle dens brutale folger. Og dens sidste ord ? Cæsarernes
almagt. Det er nationenes og menneskenes fornedrelse og slaveri.
Og endnu idag, hvad er det som dræper. hvad er det som
knuser friheten og menneskeligheten i alle Europas lande, brutalt,
materielt. Det er det cæsariske eller romerske princips triumf.
Sammenlign nu to moderne civilisationer : den italienske og
den tyske. Den første repræsenterer uten tvil, i sin almindelige
karakter, materialismen; den anlen repræsenterer omvendt alt
personificert av paven, som, mens han kalder sig den ringeste
av guds tjenere, — til tegn hvorpaa han, følgende Kristi
eksempel, engang om aaret selv vasker fatterne paa tolv romerske
tiggere, — paa samme tid erklærer sig for guds stedfortræder,
verdens absolute og ufeilbare herre. Behøver jeg at minde om at
prestene av alle kirker, langt fra at opofre sig for de hjorder som
er betrodd til deres omsorg, altid har ofret dem, utbyttet dem, og
holdt dem i hjordens tilstand, dels for at tilfredsstille sine egne
personlige lidenskaper og dels for at tjene kirkens almagt ? De
samme vilkaar, de samme aarsaker, frembringer altid de samme
virkninger. Det vil derfor være likedan med lærerne i den moderne
skole, guddommelig inspirerte og autoriserte av staten. De vil
nødvendigvis, nogen uten at vite det, andre med fuld bevissthet om
forholdet, bli indprentere av læren om folkets opofrelse til fremme av
statens magt og de begunstigede klassers fordel.
Maa vi da fjerne fra samfundet al undervisning og
avskaffe alle skoler ? Nei. aldeles ikke, med fulde hænder
maa man sprede kundskap blandt masserne og omdanne alle
kirker, alle disse templer som er indviet til guds ære og
menneskenes trældom, til likesaa mange skoler for
menneskenes frigjørelse. Men la os forst forstaa hverandre : skoler i egent-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
