Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 65 —
meget fordærvet ved sin berøring med Orienten og senere
fordærvedes endnu mer ved berøringen med ham. Tiltrods for sin
nationale skinsyke og vilde eksklusivisme, kunde han ikke i
længden motstaa denne grækernes ideale og upersonlige guddoms
ynde. Han egtet hende og av dette egteskap fødtes de kristnes
aandelige — men ikke aandrike — gud. Man vét at ny-platonikerne
i Alexandria var de fornemste skapere av den kristne teologi.
Men teologi er endnu ikke religion, likesom historiske
elementer ikke rækker til at skape historie. Historiske elementer kalder
jeg de almindelige tilbøieligheter til og betingelser for en eller
anden virkelig utvikling: f. eks. her romernes erobring, og møtet
mellem jødernes gud og grækernes ideale guddom. For at
frugt-bargjøre de historiske elementer, for at bringe dem til at
fremoverbevist om den guddommelige idés virkelighet, viser os, hvor
smitsom, hvor almægtig traditionen om den religiøse galskap er, endog tor
de største aander. Porresten skulde det ikke overraske os, siden endog
1 vor tid, det største filosofiske geni som har levet siden Aristoteles og
Plato, Hegel, forsøkte at gjenindsætte paa deres ophøiede eller
himmelske troner de guddommelige idéer, som Kant hadde slaat en pæl
gjennem ved en uheldigvis ufuldstændig og altfor metafysisk kritik.
Det er sandt at Hegel bar sig saa uhøflig ad med sit
restaureringsarbeide at han dræpte den gode Gud for bestandig. Han tok fra disse
idéer deres guddommelige karakter, ved at vise for enhver som vil læse
ham, at de aldrig var andet end en skapning av den menneskelige aand,
som søker sig selv gjennem historien. For at gjøre ende paa alle
religiøse galskaper og det guddommelige fata morgana (luftspeiling),
manglet han bare at uttale det store ord som blev sagt efter ham, næsten
paa samme tid, av to store aander som aldrig hadde hørt tale om
hinanden : Ludvig Feuerbach, Hegels discipel og banemand, og August Comte,
grundlæggeren av den positivistiske filosofi i Frankrike. Ordet er :
’«Metafysik opløser sig i psykologi». Alle de metafysiske systemer
har aldrig været noget andat end den menneskelige psykologi i sin
historiske utvikling.
Nu er det ikke længer vajiskelig for os at forstaa hvorledes de
guddommelige idéer har opstaat, hvorledes de efterhaanden bhev skapt
ved menneskets abstraherende evne. Men paa Platos tid var
kjendska-pet hertil umulig. Den kollektive aand, og følgelig ogsaa den
individuelle aand, endog det største genis, var ikke moden for det. Knapt hadde
den sagt med Sokrates : «Kjend dig selv !» Dette kjendskap til sig selv
bestod bare som abstraktion ; i virkeligheten var det jevngodt med intet.
Derfor var det umulig for den menneskelige aand at ane, at den selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
