Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 68 —
den sidste, den ytterste abstraktion, hvori denne evne, efterat ha
skredet ut over alle tilværende ting like til det virkelige væsens
mest almindelige bestemmelser, som forestillingerne om rum og tid,
og uten længer at ha noget at skride ut over, hviler i beskuelsen
av sin tomhet og sin absolute ubevægelighet (se «Tillægget»);
denne abstraktion, dette capiit mortuum,1) som er absolut tomt for
ethvert indhold, det sande intet, gud, forkyndes som det eneste
virkelige, evige, almægtige væsen. Det virkelige verdensalt erklæres for
intet, og det absolute intet for altet. Skyggen blir til legemet, og
legemet forsvinder som en skygge.2)
Dette er uhørt dristig og fornuftsstridig, troens sande
forargelse, den troende dumhets triumf over aanden, for masserne ; og
for enkelte en træt, fordærvet aands triumferende ironi, en aand
som er berøvet sine illusioner og har faat avsky for den ærlige og
alvorlige søken efter sandheten; trangen til at bedøve sig aandelig
og fornedre sig, en trang som ofte lindes blandt de blaserte aander :
«Credo quia absurdum».
«Jeg ikke bare tror paa det fornuftsstridige ; jeg tror paa det
netop og fremfor alt fordi det er fornuftsstridig.» Det er slik
mange fine og oplyste aander i vore dage tror paa den dyriske
magnetisme, paa spiritismen, paa borddansen, — men herregud,
hvorfor gaa saa langt ? — endnu tror paa kristendommen, paa
idealismen, paa gud.
Oldtidens proletariats tro var, likesom senere de moderne
massers. kraftigere, mindre forfinet, og enklere. Den kristne propa-
1) «Dødningehode», brukt i betydningen «værdiløs rest». — G u i
1-1 a u m e ’ s anm.
2) Jeg vet meget vel at i de teologiske og metafysiske systemer fra
Orienten, og i særdeleshet i dem fra Indien, deri indbefattet
buddhismen, finder man allerede principet om den virkelige verdens
tilintetgjørelse til fordel for idealet eller den absolute abstraktion. Men
det har endnu ikke denne karakter av frivillig og overveiet
for-negtelse som udmerker kristendommen, fordi dengang disse systemer
blev undfanget, hadde den egentlige menneskelige verden, den
menneskelige aands, den menneskelige viljes, videnskapens og den
menneskelige frihets verden, endnu ikke utviklet sig saaledes som den
soenere aapenbaret sig i den græsk-romerske civilisation. —
Bakunins anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
