Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 74 —
Ansporet av en indbildsk latterlig lyst til at hæve sig op til
den store engelske digter Byron’s poetiske høide, hadde vel
Lamartine begyndt sine koldt overspændte hymner til ære for de adeliges
og det legitime kongedømmes gud. Men hans sange gjenlød bare i
de aristokratiske salonger. Borgerskapet hørte dem ikke. Beranger
var dets digter og Paul-Ludvig Courier dets politiske skribent.
Julirevolutionen hadde til følge en forædling av dets smak.
Man vét at enhver borgerlig i Frankrike bærer i sig den
uforgjæn-gelige type paa den borgerlige adelsmand, som aldrig undlater at
vise sig saasnart han erhverver en smule rigdom og magt. I 1830
hadde det rike borgerskap endelig avløst den gamle adel som
indehaver av magten. Uten tvil og fremfor alt stræbte det
naturligvis efter at grundlægge et nyt aristokrati: kapitalens aristokrati;
men ogsaa et intelligensens aristokrati, med gode manerer og fine
følelser. Borgerskapet begyndte at føie sig religiøst.
Det var ikke fra dets side bare en efterapning av aristokratiske
sæder, det var paa samme tid en nødvendighet tilsagt av
stillingen. Proletariatet hadde gjort det en sidste tjeneste, ved at hjælpe
det til endnu engang at styrte adelen. Nu hadde borgerskapet ikke
mere bruk for dets hjælp, for det følte sig fast i sadelen i julitron?ns
skygge, og forbindelsen med folket, som derefter var unyttig,
begyndte at bli det ubekvem. Det maatte sættes tilbake paa sin
plads, noget som naturligvis ikke kunde gjøres uten at fremkalde
sterk uvilje blandt masserne. Det blev nødvendig at holde dem i
tømme. Men i kraft av hvad ? I den borgerlige interesses navn,
tilstaat likefrem ? Det vilde ha været altfor skamløst. Jo mere
uretfærdig, umenneskelig en interesse er, desto mere har den bruk
for at godkjendes; og hvorfra hente godkjendelsen, om ikke fra
religionen, denne gode beskytterinde av alle mætte, og denne saa
nyttige trøsterinde for alle dem som er sultne, ? Og mer end
nogensinde følte det triumferende borgerskap at religionen var absolut
nødvendig for folket.
Efterat ha vundet alle sine uforgjængelige adkomster til ære
i oppositionen, den religiøse og filosofiske likesaavel som den
politiske, i protest og revolution, var det endelig blit den herskende
klasse, Og netop derved statens forsvarer og bevarer, idet staten i
sin tur er blit den regulære institution for denne klasses u.teluk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
