Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lp ådæ
ÅR.
Å
1%
ÅR
4
i
W"
rd
Æt
i
4
IO OPGAVEN OG METHODEN.
man ei ad Kemiens Vei har kunnet fremstille endog
den simpleste Slimafsondring, saalænge er Livets Proces
ikke forklaret og Analysen ikke bekræftet. Og Faren er,
at, idet Analysen gaar ud paa at finde det Simple og Be-
kjendte igen i de nye Former, kommer den let til at overse
og eliminere Stykker af Verdensbilledet af Iver for at redu-
cere og simplificere.. Den moderne kvasividenskabelige
Materialisme skyldes Misbrug af Analysen.
I det Psykiske har Analysen ført de fineste Følelser
og rigeste Ideer tilbage til Drifter og Sansefornemmelser.
Ved Opløsning finder man, at de kun er Sammenvox-
ninger ”af Sanser og Drifter; nu vel! saa er Mennesket
kun et Bundt af-slige) Lisesaa kunde-man siger Fræet
var oprindelig Frø, ergo er Træet i Grunden et Frø.
Men netop lige saa vel kunde man sige, at Frøet er Træ,
og Sanser og Drifter er Forestillinger og Følelser, thi
Tidsprioriteten kommer det jo dog ikke an paa: Virknin-
gen ligger i Aarsagen ligesaa godt som Aarsagen ligger i
Virkningen. I Virkeligheden er dette mere end et Eti-
kettespørgsmaal; thi idet man i Virkningen ser Aarsagen
og ikke tillige omvendt, faar man et urigtigt Resultat:
man paastaar, at alle de Egenskaber, Fænomenet havde i
sin første Tilstand: som Aarsag, ogsaa hæfter ved det nu;
medens man ikke tillægger det de Egenskaber, som den
har i sin senere Tilstand: -som Virkning. F. Ex. Man
kan gjerne kalde Følelsen en Transformation af Driften,
men saa maa man bare ikke forstaa Driften i dens ind-
skrænkede Betydning som det Vilde og Egoiske; man
maa definere den som noget, der paa ét Standpunkt har
disse Egenskaber, paa et andet kan have helt modsatte.
Man kan godt sige: Træet er et Frø, men maa da blot
ikke ved Frø forstaa noget Smaat og Rundt, men noget,
der i én Tilstand har disse, i en anden modsatte Egenskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
