Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tee ra 55 = BES E FN x
ER Eee es FRE: n Fnr ns eng
I4 OPRINDELIGE AARER I DANSK DIGTNING.
og lidt flegmatiske Jevnmodighed, som ikke lader stærke
Sindsbevægelser bringe sig ud af Ligevægt, men tager sig
Verden let og overfladisk, - derfor: heller ikke bliver ener-
gisk optaget af noget, men giver sig god Tid og ser paa
Verdens underlige Fagter med noget af den aandsfri Over-
legenhed, som er Komikens Synsmaade. Og Ironien, der
er en Sindets Forsvarsstilling imod Alt, navnlig det, der
vil imponere, bliver da Gemyttets naturlige Holdning hos
et roligt, temlig støt, ikke videre aktivt Folk, naar det,
lille og undertrykt, har maattet være paa sin Post for at
hævde. sig aandelig og legemlig mod en overlegen Er-
obrer. Der er i denne afværgende. Mistænksomhed noget
baade i smuk og i styg Forstand Demokratisk. Thi det
er ogsaa en skinsyg Lyst tilat rive ned eller dog pille ved,
hvad der rager frem; man har ikke Raad til den selvtil-
lidsfulde Generøsitet, der ligger i at anerkjende og beundre.
Ogsaa mod En selv vender denne nationale Ironi sig,
som en Slags sentimental og letsindig Afledning for tryk-
kende Sorger; man befrier sig, — istedetfor ved kraftig
Villen —, ved at gøre Nar ad sin egen Ynkelighed, —
der er noget Fornedrende og dog næsten Ophøiet heri.
Som en saadan Selvironi med Vemodens Undergrund
kommer Komiken allerede frem i gammel Folkedigtning,
hvor Bondens Nød klages med sørgmodigt Humor; sit
typiske Udtryk faar samme Folkeegenskab i Holbergs
Jeppe, bag hvis Humor er et Væld af Vemod, baade Ewald
og Wessel gjør i Livsskildring og Gravvers Løier med
deres Jammerlighed. Tonarten varieres i Drikkeviserne.
Den politiske og sociale Forkuethed lægger i en Sel-
skabssang en saadan Portion Selvironi og Verdensforagt
som i »Min Søn vil du i Verden frem — saa buk« eller
>At Slyngler hæves til Ærens Top«. Og hvilken Syd-
lænding vilde forstaa en Bacchanallystighed, hvori en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
