- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
19

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN BORGERLIG HUMANE AANDSDANNELSE. 19

Det plumpe Klubliv for Mændene gik af Mode, et sel-
skabeligt Liv udvikler sig med Musik, Dans og Privat-
komedie; den vaagnende Skjønhedssans lægger sig for
Dagen i Smag for Møblering, for Manerer, for Landliv og
Maleri. Sans for Læsning vaagner stærkt, man sluger al
den tyske borgerlige Digtning, sværmer for Theater og
skriver selv i samme Manér, som de andre Landes For.
fattere’ Charlotte D. Biehl og Tode, Thaarup og (tildels)
Samsøe, Pram og især Rahbek. Hvor ringe Styrke og
Værd end dette poetiske Liv har, er det ialfald nye Kræf-
ter, nye Synspunkter og Idealer, som her dukke op, der
i sig dog bære Frø for Fremtiden.

Thi det Epokegørende er dette, at Livets Blod og
Virkelighedens Luft her kommer ind i Bogverdenen. Før
skrev Lærde Literatur for hverandre, nu fremkommer der
et virkeligt Publikum og Literatorer, der skriver for det
og ikke for Kolleger. Som Lessing var Tysklands første
Literator, saaledes Rahbek — tildels fraset Holberg — vor.
Og derfor skrives der ogsaa nu udaf Livet og for Livet;
Kunsten og Livet træder i direkte Forhold til hinanden.
Rahbeks store Lære er denne: for at skabe rørende og
ophøjede Digtninger maa man selv have den Slags Følel-
ser i Virkeligheden, og kun den ædle Mand kan røre os
fra Scenen som Skuespiller. Og Naturlighed og Sandhed
er Kunstens Midler og dens Maal; Kunstens Opgave ’er
»Livets Afbildning« og Lære for Livet. Saaledes er Digt-
ningens Alvor og Sandhed hævdet.

En ægte og dyb Interesse for Livet bærer al denne
borgerlige Digtning. Den fordums fornemme Digtning
maatte til Oldtid eller Fyrster eller Hyrder for at inter-
essere; men det jævne Privatliv, de smaa Menneskeskjæb-
ner omfattes nu med levende Friskhed og varm Med-
følelse. En slig- umiddelbar Sympathi uden al Bagtanke

OX

pen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free