Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 RETNINGEN MOD DET FØLSOMT RØRENDE.
Disse Sider af Folkesindet havde Tidens Dannelse
ingen Plads for, men Pietismen og Bibelfromheden havde
DN næret dem i Stilhed. Og nu, da en Slægt vover at være
li selvstændig og naturlig — som Tidens Løsen var —,
kommer de tilbagetrængte Sider frem med deres Krav.
Særlig havde Religiøsiteten vendt den agtsomme Eftertanke
hen mod Prøvelse af Menneskets Handlinger og Ransagelse af
Sjælelivets Rørelser. .»At tænke over Menneskets Væsen
og Handlinger, at opfatte Karakterer og Handlingernes +
Bevæggrunde i det menneskelige. Hjerte, havde fra de
første Ynglingeaar af været en af mine kjæreste Sysler«,
siger Oehlenschlåiger; denne psykologiske Retning er vist-
nok indpøodet ham af Moderens fromme og »sjældne For-
stand«. I Pietisternes Interesse for Sjælepleien har ogsaa
J. P. Mynsters, Sibberns, siden Kierkegaards, — vore tre
betydeligste Psykologers — Gransken i Sjælelivets Traade
og Handlingernes Motiver deres Udspring. Saaledes er ogsaa
i Frankrig det moderne Sjælestudie fremgaaet af den
katholske eg kalvinske Sjælepleie: i det 17de Aarh. Pascal
og Bossuet, i det Igde St. Beuve og Vinet.
—=— Denne Slægtens: aandelige Indsats skal: vi. nusse
brydes og mødes med Strømninger i Tiden.
i
Å y
våd
[tk
i: | i i
H Retningen mod det følsomt Rørende.
Det Element af den borgerlige humane Kultur, som
disse Unge ved- Folkenaturellet og ved den religiøse Ret-
ning følte sig mest i Slægt med og derfor inderlig optog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
