- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
52

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

$2 RETNINGEN MOD DET FØLSOMT RØRENDE.

gjort af den gjenvaagnede Erindring og Kjærlighed. »Jeg
vandred frem i blide Morgenstund, — men dér jeg nærmed
mig den kjære Grund, — hvor Barndomsdagene henflød
saa trygge . . . da gjordes det mig trangere om Hjerte —
ved Mindet om den glade Barndomstid — ved Mindet om
de sidste Tiders Smerte.« Hvor er Tonen enfoldigere og
mere livsnær, hvor er Sindsbevægelsen dybere og mere
gribende her end i Oehlenschlågers »Hjemvé« !

I’ de fortællende Digte er en egen Art rørende Mild-
hedsklang, baade lys og vemodig. »Kommer hid, I Piger
smaa! Strengen vil jeg røre«: her er Stemningen en al-
mindelig, velgjørende Rørthed, som vil tale enfoldig og
bevægelig til Folkets Hjerte; der er noget Fremarbeidet
heri, noget af Humanismens Forsøg paa at digte i Al-
muens Smag. Men ægte Grundtvigsk er f. Ex. Digtet »Jyl-
lands Pris« med dets lyse og vemodige Stemning af mild
Rørthed: Sagnet om Landet under Nørrelide, der vel ikke
er nogen Abildgaard og intet Fugleland, men dog har
saa megen Lykke og Skjønhed. »Og aldrig har jeg hørt
det før — og heller aldrig siden, — hvor mindelig for
Gadedør — kan kvidre Finkeliden, — naar Jydesvenden,
som jeg saa, — et lille Korn til Fugle smaa — en Vinter-
dag udskifter.« Om den deilige Strofe staar Barndoms-
minders Stemningsdis: man bliver blød om Hjertet, vilde
græde og véd ikke hvorfor; det er denne underlige Tone —
»mindelig« og »vaandelig«, — som G. selv har skildret:
»Søde Slag i Bøgelund — i den svale Aftenstund, — sødt
og vaandelig I klinge, — som naar Fugl med sænket
Vinge — synger sorgfuld paa sin Kvist«. I Betlehems-
salmerne aander den Voxnes Længsel mod at være Barn igjen,
og Glæde over at føle Barnemindelserne blødne og
barnliggjøre Hjertet: »Et Barn er født i Betlehem« og
>»Deilig er den Himmel blaa — Lyst det er at se derpaa«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free