Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mn på
70 INDIVIDUALISME. HUMANITETSIDEAL.
Kant er pietistisk opdraget, og naar han fravrister de
religiøse og sædelige Spørgsmaal hvert objektivt Grundlag
og gjør den epokegjørende Opdagelse, at Erkjendelsens
Gyldighed og Kompetenceter bestemt afstukket efter dens
subjektive Betingethed, — ja! saa sker dette i Virkelig-
heden for at vindicere Moral og Religion en uantastelig
Plads som en indre Aabenbaring i Mennesket. Al ydre
Autoritet er kastet bort, men Mennesket forefinder nu i
sig selv, i sit eget Væsen, en« Lov, et Imperativ, som
giver ham Pligter og Idealer. Saaledes er Mennesket helt
frit, men bunden ved sit eget Væsens Lov; han er bun-
den, men det er ham selv, der giver sig Lov. Det, som
det kommer an paa for Mennesket, er da ei at virke f.
Ex. fil Menneskehedens almindelige Velfærd — det 18de
Aarhundredes Ideal —, men at udtrykke sit Væsens Lov,
virkeliggjøre det fælles og ægte Menneskelige, saa at sige
Menneskeheden i sig.
Goethe og Schiller giver i deres klassiske Periode
denne Idé sit poetiske Udtryk. Den harmoniske og fulde
Udfoldelse af det Menneskelige er Idealet for den Enkelte.
Og et Mønster herfor fandt de i Hellenismen, saaledes
som det gjenvakte Studie af den antike Billedhugger-
kunst havde fremstillet for Tiden dens skjønne, fri
Menneskelighed. Et helt nyt Synspunkt befrugter nu
Poesien: Menneskene dømmes ikke og skildres ikke læn-
ger efter, om de gjør Gavn eller Skade, overtræde Plig-
terne eller ei, men efter om de har udviklet og virkelig-
gjort i sig selv den menneskelige Naturs hele ideale Ud-
foldelse. Det Menneskelige er en Spire, hvis Blomst er
gud-lig. Saaledes forherliges Mennesket som guddomme-
ligt hos Herder, i Schillers filosofiske Digte, og det Gode
skildres — i Herman og Dorothea, Wilhelm Tell, Iphigenie,
Jomfruen fra Orleans — som det sandt Menneskelige, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
