Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 : KAMPEN MOD TIDEN.
trænger i prægnante Modsætningsudtryk: »Jeg klage vil og
maa en Lovsang kvæde«. Om Hjertet: »Det kjender
Angest og det kjender Ro«. Og han fæstner Tanken i
Sentenser og Ordsprogsformer: »Gamle Veie er de bedste —
prøvet Mand er god at gjæste«; »Frihed for Loke, saavel
som for Thor«.
Man vil ryste den sløve Tid op. Den voxende
Velstand og Handelsvindskibelighed havde under Neutra-
liteten: sænket det letsindige og magelige Folk ned i en
veltilfreds Materialisme, der ironiserede alt Alvorligt bort
og i Læsning ene søgte let, overfladisk Underholdning,
som den fremblomstrende tyske Literærindustri skaffede i
Lafontaine, Spiesz” Spøgelsehistorier, Banditromaner og
lystne Fortællinger om faldne Piger. Theatrets Forfald
gaar omkap med Publikums stigende Theatergalskab; den
grove Skuespilføde, man kræver (Kotzebue 0. a.), fordærver
helt den nationale, imellem 1780—1800 saa klassiske
Skuespilkunst.
Desmere udpræges Oppositionen. Mynster sætter
imod den gjængse theologiske Opfattelse af Dyden som et
»du skal ikke —« den gammelgermaniske Betydning af
Ordet »Dyd« som den Kraft, der duer til noget af »from«
som den, der er »trofast og kjæk og i Almindelighed
duelig og dygtig«, og han siger: »Kun det Hjerte kan
kaldes godt, som ikke alene er blødt, men tillige viist og
stærkt. Vil du forbedre Menneskenes Hjerter, da smelt
dem, om du kan, med brændende Ord, bevæg dem, men
hærd dem tillige!« Og baade Oehlenschlåger og Grundt-
vig fremstiller Kamp mellem store Modsætninger og tra-
gisk Dissonans. Digtningen skal ruske de Døve op og
ægge de Sløve. »Baldur hin gode« ender i sin oprinde-
lige Form uden Valas trøstende Spaadom, og Samtiden for-
argedes over, at Digtet var »uden Forsoning«, ikke viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>