Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 UDFORMNING AF ET ALMINDELIGT LIVSSYN.
| bygge — som Oehlenschlåger og Mynster udtrykke sig
| 1805 — midt i Sprogforvirringen paa et Babeltaarn og véd
| vel, at deres Rige ikke er af denne Verden. Steffens bruger
siden til Fichte samme Billede om deres Kreds’ datidige
Stræben: »Et aandeligt Babelstaarn skulde opbygges«. Og
den romantiske Poesi gaar ud paa at forherlige det indre Livs
Herlighed overfor Verdens Pragt. Istedenfor Helten bliver
| nu Aandens Mand besunget. Aladdin — det er Digter-
| geniet, der med sin Indbildningskraft kan fremtrylle sig
al Verdens Herlighed; »Correggio« indleder her — som i
| Tyskland — Kunstnerdramaerne. Forgudelsen af det
| ideelle uinteresserede Liv vedbliver at være Hovedthema
| for næste Slægt: i Ingemanns »Tasso« og Romaner (Saxo.
Munke), i Poul Møllers: Eivind Skaldaspillir, Heibergs:
i »Pottemager Walter«, stærkere i »Fata Morgana« og »Nye
| Digte 1840«, endelig i højeste Potens i Hauchs: » Tycho
| Brahes Ungdom«, »Robert Fulton« og talrige Digte. Man
skildrer ogsaa gjerne, hvorledes Verden bøier sig for det
| ideelle Livs indre Magt: Aladdins Kobberlampe erobrer
Verden, Røvere lade sig overvinde ved Kunstens Magt, Årion
| tæmmer selve Havets Udyr. Indre Storhed, skjult bag
| ydre Ringhed, lægger Verdens Storhed for sin Fod: det er
å den Tanketrøst, som det lille Land tyer til i sin Afmagt
FA overfor Napoleonskampene, og som det undertrykte Folk tyer
til, naar Fortidsmindelserne ægge i det. Saaledes bliver vor
kr Literatur et Særsyn ved dens ringe Napoleonsdyrkelse.
| i Allerede 1804 skriver Mynster: »Det gjør mig næsten
| ondt, at der ikke er bleven Andet af Napoleon end en
Keiser. Som General var han en fornem Mand, som
Keiser er han en parvenu.« OQehlenschlåger bøier atter
og atter verdslig Magt i Knæ for den Storhed, som ikke
| "er af denne Verden: Stærkodder for den lønlige, indre
| Stemme, Karl den store for den simple Klærk, Knud den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
