Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 UDFORMNING AF ET ALMINDELIGT LIVSSYN.
fristende og Undergang voldende Magter »den mattende
tærende Forlængsel« i Eigil, — hvormed Digteren har
tænkt paa sin unge Rival Staffeldt —, og den higende,
forfængelige Letsindsuro i Slagfidur — hvormed han
vistnok har tænkt paa Baggesen, der ialfald i »Erklæring
til Publikum 1818« sammenlignes med Slagfidur —; der-
imod skildres Vaulundur som den, der »lever i bestandig
Fred med sig selv« og derfor »seirer tilsidst«. Dette, at
det Lykkelige og det Gode er sammenkjædet, bliver Slæg-
tens optimistiske Tro. I »Correggio« hedder det ligefrem:
»Hvad godt er, bringer Held, alt Held er godt«; og i
»Aladdin« har den faaet sit energiske vidtrækkende Ud-
tryk. Thi »Aladdin« er mer end Lykkens Drama, og
naar den ethiske Idé skydes mere i Forgrunden mod
Slutningen, er dette ikke — som man har ment — et
Brud paa Digtets Aand; det Etiske ligger fra først af i
den. Aladdin er lykkelig, men lykkelig, fordi han for-
tjener det, eller dybere: hans udvortes Lykke er Resultat
af hans indre harmoniske Natur: det er ikke Lykketræf,
men Naturens Løn. Ideen er denne: den sunde, gode
harmoniske Natur smedder sig sin Lykke. Derfor siger
Aladdin til Moderen: »Hvori bestaar min Lykke? — For-
staar I jer paa den? Jeg kalder Lykken — at sætte det
igjennem som jeg kan, — at overvinde hver en ussel
Hindring. — Dertil har’jeg en dygtig Ladning Mod —
forsynet med saa stor en Slump Foragt osv«. Overfor
ham staar saa den reflektionsplittede Noureddin, der ei
formaar at gribe rask til efter Lykken, men lader Frug-
ten af aarelang Grublen spille sig af Hænde, og da han
har den i Haand, næppe tør bruge den, men angst taber
den af Haand.
Denne udfordrende Optimisme, der sætter Lykken
som det Godes visse Løn, har grebet dybt ind i næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>