- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
111

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SOM POETISK UDGANGSPUNKT. FREE

hvor han i Modsætning til Ewald, der spillede paa »den
personlige Medlidenheds Strænge«, virkelig »slaar med
stille Ro Tilværelsens Grundakkorder«, men ogsaa i
»Vaulundur« og »Aladdin«, hvor han — som han siger —
»gennem individuelle Billeder fremstiller store Situationer
af Livets og Naturens forunderlige Gang«, ja mer end
det: formulerer en dybt ment og gennemført Livsfilosofi;
endelig religiøse og verdenshistoriske Syn i Tragedierne.
Og, omend mattere, ligger et Helhedssyn ogsaa i den
senere Digtning; selv de svageste Tragedier aabner sig ud
mod Himmelrummet som Baggrund — man sammenligne
med selv Samsøes Dyveke —; har en Understrøm af
almindelig religiøs og filosofisk Følelse, som gjør Indtryk-
ket saa at sige dobbeltbundet. Men Grunden til Oehlen-
schlægers Dekadence er dog netop dette, at Helhedsan-
skuelsen blegner, Helhedsstemningen dør bort. Om
nogen Forbening af Anskuelsen, nogen Forstening af
Følelsen er der ikke Tale: han er virkelig paa sin 7ode
Fødselsdag en Yngling paa 25 Aar, ligesaa ildfuld og
bevægelig, hidsig, begeistret, let rørt som altid: Følelsen er blot
bleven endnu blødere, henimod kærlingagtig Graadkjærhed.
Og han kan endnu — som han skriver — nyde som
Barn, fornøje sig over alle skjønne Enkeltheder, illudere
sig helt ind i en Forestilling, og atter og atter glimter
hans fuldklare Anskuen frem i deilig Digt, ikke mindst i
de sidste Arbeider. Men det var Forstandens sammen-
fattende og overskuende Kraft, der var slumret hen, den
personlige Stræben mod alvorlig Livsforstaaelse, som var
gaaet til Ro. Hans Aladdinlærdom om, at »den, der
lever i bestandig Fred med sig.selv, seirer tilsidst«
havde hævnet sig paa ham. Uden ydre Modgang fandt
han altfor vel Fred. Saa lod han Ideernes Hærtog gaa
bort over Hovedet paa sig, trak sig ind i borgerlig Hygge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free