- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
118

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118 - OEHLENSCHLÅGER.

hæftig, let rørt, let og stærkt krænket, men nem til en stærk,
smittende Glæde. Han har en rig Naturs friske Nyde-
kraft. Naar Drengen har kjøbt sig et Kræmmerhus
Figener, løber han med den første Figen i Munden i
strakt Karriére ned ad Gaden, raabende af fuld Hals:
»Lyksaligt er det Land, som har saa gode Figner!« Og
han elsker at skaffe sig Sindsbevægelser: »Min største
Glæde var, naar jeg undertiden kunde faa mig en Parterre-
billet. Jeg gik da og legede med den i Forveien, lukkede
Øjnene, kastede den i en Krog uden ret at vide hvor,
da jeg først snoede mig om paa Hælen; derpaa søgte jeg
den op, og naar jeg da fandt den, studsede jeg som over
et virkeligt Fund, og undrede mig og jublede over den
store Lykke. Denne Leg at lukke Øjnene, kaste noget
bort og finde det igjen, brugte jeg ogsaa med andre Ting.«
— Og da han staar i sin Udviklings svulmende For-
sommer, er det som en ung Gud, der stormer ud i
Verden. Der ’er en overmægtig Følelseskraft i Brevene
fra Reisen: Overfor »Neros flæskede lumpne Ansigt« i
Florentsgalleriet koger »det heftige Digterblod« op i ham,
saa han spytter Keiserbysten i Ansigtet, og da Schlegel i
Paris taler uærbødig om Goethe, maa han holde sig for
ikke at lange ham en Lusing ud, »saa det lille Skidt
deisede under Bordet«. Vi har set, at denne Gemyttets
Livlighed forblev frisk og ung op i hans Alderdom.
Men Dovenskaben i at tænke, der voxede til ligefremt
Had mod al Filosofi, lammede ogsaa Følelsens Dybde og
Kraft. Jo mer han foragtede »Hovedet«, desmere dyrkede
han »Hjærtet«; men Pascals Ord er sande: »Jo mere
Aand man har, des større Lidenskaber«. Den Kraft, der
glippede i Tanken, glippede ogsaa i Følelsen: den storm-
fuldt bevægede Yngling blev til en godmodig, ilter Bulder-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free