Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 ROMANTIKEN SOM NY KULTUR.
Romantikens Uendelighedskrav har kun i en ringe
Grad havt praktisk Retning. De tyske Romantikere søgte
ganske vist at virkeliggjøre »Lucindes« Frihedsliv, men
mærkede nok, hvor lidt’ dog Virkeligheden havde at byde
paa, og i det Hele havde — navnlig ogsaa herhjemme —
Revolution og Napoleon skræmmet alle Ønsker og Drømme
bort fra Virkeligheden. Derfor fører Kravet paa det
Absolute hos mange til en Forsagelseslære, indisk hos
den gamle Goethe, kristelig hos en Ingemann, en Hauch.
Ofret af den verdslige Lykke er Betingelse for den evige: det
er Ingemanns Ungdomspoesi. Hernede kan dog Intet
trives fuldtud, og halvt vil Sjælen ei nøjes med. Hverken
Varner eller Blanca tør leve med deres Kjærlighed, af
Angst for at den engang skal blegne; just for at den kan
bevares fuldt ud, maa den ei blive til jordisk Besiddelse: der-
for dø begge; Blanca siger døende: »du har ei tabt, du
har mig evig vundet«. Netop af samme Grund ville de
Elskende i Hauchs »Fantasiens Magt« (1815) frivillig dø:
»Nu flammer Livet højst, nu skal du dø«. Og just den
samme er Tanken i Ibsens: »Kjærlighedens Komedie«.
Falk: »Som Grav er Vei til Livets Morgenskjær, — saa
er og Elskov først til Livet viet, — naar løst fra Længsler
og fra vild Begjær, — den flyr til Mindets Aandehjem
befriet«. Af Angst for at se Kjærligheden dø, skilles
Svanhild og Falk: »Nu har jeg mistet dig for dette Liv,
— men jeg har vundet dig for Evigheden«.
Dybt og filosofisk gjennemtrænger Tanken al Hauchs
Digtning, sublimest: »En polsk Familie«. Pater Vincent
maa Skridt for Skridt give Atkald paa hver verdslig Til- -
fredsstillelse, først paa Berømmelse, saa paa sin Elskede,
men just herved faar han det Tabte tilbage i en højere,
klar Saligheds Fred. Og hans Historie er Symbol for
Polens. »Thi ligesom han tvinges til at opgive Maalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
