Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ek
176 Rg ROMANTIKEN SOM NY KULTUR.
Ogsaa det Sjælelige behandles pittoresk. Menneskene
studeres som Naturvæxter, som Produkter af Tid, Nation
og Stand; i Stedet for det Almenmenneskelige skildres
Menneskearterne. Heri kappes Blicher og Fru Gyllem-
bourg. Den sidste tegner Stændérne: Adelen, den højere
og lavere Borgerstand, ogsaa Haandværker- og Tjenestepige-
klassen, — ligesom Tieck i sociale Noveller. Blicher
giver Nationalkarakterer: de forskjellige Folks forskjellige
Hjemlighedskjærlighed i Digtcyclen »Hjemvé«; Fransk-
manden i »Stakkels Louis«, mindre godt Italieneren i
»Kjærlighed i Syden«, Jøden i »Jøderne paa Hald«. Og
han giver Tidsalderen i »Landsbydegnen« og i »Røver-
stuen«s Junkere. Endelig Livsstillingen: i Proprietærer,
Bønder, Hosekræmmere, Tatere, endvidere Præsten, Skole-
manden (»Juleferierne«s og »Høstferierne«s Fortæller, og
Juristen (»Præsten i Veilby«s Fortæller). Saaledes giver
siden H. C. Andersens Æventyr et Galleri af Dyrearter
og Menneskearter.
Men i det Hele er Følelsen af Tilværelsens Mang-
foldighed og uudtømmelige Rigdom bærende for Roman-
tiken. Den søger det Sjældne, Ejendommelige og Brogede.
Den franske Digtning forekommer nu enstonig og kjedelig.
Baade Oehlenschliger og Grundtvig anse strax som unge
den »høje« Poesi, »der finder det under det højestes Vær-
dighed at være flersidigt, det vil sige naturligt, individuelt«,
for nærmest lig »den evige Klappren af en Veirmølle«. I
Stedet forkynder Fortalen til »Poetiske Skrifter 1805«, at
hele Verden skal bevæge sig i Digtningen; og »gjennem-
trængt af den levende Følelse heraf, har Forf. sræbt at
behandle ganske forskjellige Gjenstande«. Og som i Tiecks
Lystspil saaledes er i »St. Hansaftenspil« og »Aladdin« —
som siden i »Julespøg og Nytaarsløjer« og Vaudeviller —
Erotik og Romantik, Humor og Hymne, Komik og Alvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
