Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rr
FF
Ål
|
ÅR
TOR
7
178 ; ROMANTIKEN SOM NY KULTUR.
eller holde med bestemte Personer, men skal staa objektiv
over sit Æmne, bevare et universelt, retfærdigt Syn. Dette
er Meningen af den Tieck-Schlegelske Ironi, — en Protest
mod den sentimentalt-pathetiske, borgerlige Digtning, som
Schiller aldrig helt kom ud over. I Danmark har hverken
Oehlenschlåger eller Ingemann noget af denne Ironi: dette
kan maales allerede ved begges høje Beundring (og Efter-
ligning) af de tyske Romantikeres Syndebuk, Schiller, og
deres — som de fleste Samtidiges — liden Sympati for
Goethe, hvis overlegne Tone synés dem frivol og kold.
Ingemann tilstaar altid at have baaret Had til hans Livs-
anskuelse og vilde paa Udenlandsrejsen ikke besøge ham;
Blicher hader hans »Fornemhed«, Søtoft hans Marmor-
kulde. Oehlenschliger og Mynster enes i at prise »den
skjønne Sjæls Bekjendelser«, men Slutningen af »Lehr-
jahre« og »Wahlverwandtschaften« huer dem ikke.
Alligevel, den ældre Tid havde — ved sin objektiv vendte,
dybt organiske Natur — noget beslægtet med Goethe:
H. C. Ørsted kan minde lidt om ham; Oehlenschlåger
forstod i sin bedste Tid en Del af Goethe, hvorom de
dybe Ord vidner: »Som Tiden du dit store Øje fæster
— paa alt, hvad lever og udvikler sig,« og Mynster siger:
»Selv naar han leger paa Overfladen, er han dog den
Hval, der pleier at søge det uudgrundelige Dyb, selv naar
han synger paa Kviste, er han dog den Fugl, der pleier
at flyve under Himlens Skyer». Senere forstod navnlig
Sibbern og Hauch det Følelsesprøvede og menneskeligt Vise
i Goethe.
Men Heiberg er den, som fører Goethes Kunstprincip
ind i vor Digtning og kræver Objektivitet, Ironi. Denne
er det, han savner hos Oehlenschlåger: »Ævnen til at
ordne og oversé sine Inspirationers Mangfoldighed, saaledes
at enhver holdes indenfor sin rette Grænse og ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
