Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— mar 5
FEE Eee Ree rer
mæ. - JERNE
= sm. i ner Re
KE REN re ESSEN Aal ser ser
j
i:
EN
FÅ
i
i
180 3 ROMANTIKEN SOM NY KULTUR.
romantisk Digtning, ledsaget at sin Parodi. Og hans
Romaner gjenemføre helt ud Ironiens Standpunkt. Han
tager ikke Parti; hans Mening maa læses ud af Planens
Helhed, eller oftest er der ei nogen bestemt Mening; de
mod hinanden talende Betænkeligheder ere blot dialektisk
fremstillede. Saaledes i »Forskjellige Standpunkter« og
»Guldmageren«. Det er heller ikke feig Forsagthed, naar
han skyder sin Klage over Tidens Vanslægten fra sig ved
at betitle den: »en Partisang fra en svunden Tid«, eller
giver »En polsk Familie« det desavouerende, mistrøstige
Motto: »Und so ist Alles Traum und Schatten etc.« Det
kommer af Dobbeltheden i ham, som vil Et, men altid
tillige vil det Modsatte.
Denne Digterens Stilling ovenover eller bagved sit
Æmne betinger en egen romantisk Fremstillingskunst, der
ikke taler ligefrem, men indirekte, ikke taler heltud, men
antyder. Symbolet bliver saaledes for Romantiken ogsaa
et Kunstmiddel til at tale i Gaader og halvkvædet Vise.
Navnlig i Hauchs Romaner bruges Symbolet til Hemme-
lighedskræmmeri ligesom af den gamle Goethe. For-
tællingernes Idé udtrykkes gjerne i mindre, symbolske
Episoder (Guldmagerens Historie. Pater Vincents, Fru
v. Mandeslohs Historier). Dette er den krogliniede, roman-
tiske Aand i Modsætning til den franske, retliniede. Hos
Blicher er den ironiske og indirekte Fortællemaade fint
udviklet. Han fortæller Marie Grubbesagnet gjennem en
Landsbypræsts Optegnelser, lader en Person tegne sig
gjennem sin Brevstil, lader os aflæse et Hjerte dets knap
selv tilstaaede Kjærlighed af uvilkaarlige Vendinger: nydelig
saaledes den unge Piges Sjælekamp og Opofrelse i »Bag-
lænds«. Med tavs Ironi fremstiller, uden et Fingerpeg,
Fortælleren i »Ak hvor forandret« os sin Ungdoms naive,
latterlige Figur; med jævn Ro forstaar Blicher at bevæge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
