Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mean Ms.
200 É ROMANTIKENS UDJÆVNING
»fivad kan en Digter andet vel end stille — sin egen
Sjæl for Verdens Øje frem?« Det bliver til: »Er det ei
Verdens og Naturens Aand, — der bruser over Digter-
gudens Læber?« Foragten for det Subjektive og Personlige
og Respekt for Virkeligheden som »den objektive Fornufts«
Aabenbaring er det, han har lært. Ligesaavel som Filosofien
skal Poesien nu fremstille »Naturen og Menneskelivet og
Guddommens Aabenbaring i begge«. Og nu er hans
Digtning heller ikke mer en lunefuld Leg, men, enten
den henter Stoffer og Modeller fra Hverdagslivet eller
opdigter Situationer og Skikkelser helt i det Fri, saa er
det Livet selv og alvorlig mente Ideer og Stemninger
overfor Livet, som hans Digtning fremstiller: Vaudevillen,
»Elverhøj«, »Syvsoverdag« har et stort Virkelighedsmoment
og desuden som »Fata Morgana« et filosofisk. Som hos
Hegel er Interessen for Virkeligheden forbunden med
Respekt for den. Heiberg bliver nu Autoritetsmand. I
Afhandlingen om Vaudevillen forargede en Ytring som
denne de fuldblods Romantikere (Sibbern protesterede
ogsaa) »Saalænge Staten er den eneste jordiske Fornuft,
saa længe maa ogsaa alt, hvad som skal gjælde for
fornuftigt, komme til Existens i og ved Staten. Dette
gjælder om vore subjektiveste Følelser og Forhold f. Ex,
om Kjærlighed, der først ved Statens Sanktion bliver
retmæssig, fornuftig og forenet med den Ære, som ene
Statens Segl kan paatrykke.« Og hvor Kleists dramatiske
Objektivitet roses overfor Schillers sentimentale Drama-
lyrik, siges ligefrem denne Objektivitet at staa »i For-
bindelse med hans Agtelse for alt objektivt Bestaaende.
Det er Tingenes egen Magt og deres indeværende Fornuft,
som han lader gjøre Udslaget i sidste Instans, uden at
Digteren ved noget Magtsprog giver den ene Part Ret,
den anden Uret.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
