- Project Runeberg -  Studier over Guldalderen i dansk digtning /
207

(1890) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MED TIDEN OG FOLKET, 207

ner Soldaterne, .; der -har Ordre” til ar ”øribe’ ham, og
gaar urørt bort, udbryder: »Ja en saa overlegen Magt
eier indre Højhed!« "Typisk er Tegningen af den ideale
unge Pige — i Fru Gyllembourgs Noveller, hos Blicher,
Hauch, Ingemann, Heiberg. Her viser det Dogmatiske
og Autoriserede sig sørgeligst, fordi det giver den unge
Pige, hvor det klæder mindst, en Bevidsthed om sin
Mønsteropførsel og en velopdragen Handlen efter Regler
istedenfor af frisk Følelse. Derfor kan den unge Pige helt
og ene karakteriseres med Ordet: korrekt. Det gjør ofte
hendes Natur lidet ideal. Hun véd som en Bog, hvad
der bør siges og gjøres i hver Situation og bliver aldrig
forvirret, — hvad tidt baade vilde være klædeligst og vid-
nende om Uskyldighed. Fru Gyllembourgs Piger ere forfarne
og altid paa deres Post som stramme Guvernanter. Majas
bekjendte Udbrud til sin letsindige Elsker: »Ikke saaledes
Henning!«, der — benyttet med Iver af andre — havnede
i Christians Novelle i »Phantasterne«, maler ret denne
lidet indtagende Paapasselighed for, »hvordan det skal
være«, som aldrig lader sig henrive. Der er en Årt
umenneskeligt Ufeilbarhedshovmod i- disse Skabninger.
Hauchs Manon i »Guldmageren« er et prægtigt Exemplar.
Den unge Spradebasse yttrer i hendes Nærværelse letfær-
dige Theorier om fri Kjærlighed; længe tier hun dertil,
men paa et bestemt Punkt hedder det: »nu reiste endelig
Manon sig og gik, uden at sige et Ord, ud af Stuen«.
Samme Tilbeder overøser hende paa hendes Fødselsdag
med Gaver: »Jeg takker Dem« siger hun »inderlig for
det Venskab, De viser mig, men tilgiv — min Hensigt
er i Sandhed ikke at fornærme Dem — jeg kan ikke
modtage alt dette af Deres Haand«. En slig Replik viser
tilbage til Rahbeks Skuespil og til »Clarissa«. Og da man
vil tage hende med Trumf, og Grevinden inviterer Borger-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldalder/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free