Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET 18DE AARHUNDREDE. 2285
af de sentimentale og religiøse Nybevægelser; men det
afgjørende Træk i dem er, at de er ulyriske, — saaledes
som Voltaires og Lessings Aarhundrede var det. De give
dem ikke hen i deres Følelse, men tro mest paa deres
Forstand. Blicher er som oftest skruet og uoriginal,
naar han sætter sig i lyrisk Positur; hans Følelse virker
bedst indirekte, tilbageholdt eller naar den trods Modstræben
bryder ’igjennem af sig selv. Og man læse Fru Gyllem-
bourgs Kjærlighedsbreve til Gyllembourg: en varm og
moden Kjærlighed taler her forstandig og naturlig, men
fuldkommen ulyrisk; Følelsen stiller sig ikke frem eller
tager Magten. Overensstemmende hermed tegne Novel-
lerne væsentlig Menneskene fra Fornuftssiden; det er
Konflikten mellem deres Meninger, Fordomme og Theo-
rier, som udgjør Handlingen i »Ægtestand«, »Extremerne«,
»Montanus den yngre« osv. Mest udpræget voltairesk er
Bredahls Opfattelse af Mennesket: Alt er vilkaarligt og
bevidst; Præsterne er Hyklere, Ondskaben beregnet Neder-
drægtighed. Og som Voltaires Roman og Tragedie tegne
»Scener«ne Menneskene og Verden aldeles abstrakt uden
nogen Tids- og Lokalbestemmelse eller Særpræg.
Baade Bredahl og i Grunden ogsaa Blicher holde sig
ogsaa med Oplysningens Vantro borte fra religiøse og meta-
fysiske Forestillinger. Hvor rationalistisk denne er, viser
hans i »Høstferierne« indflettede Præken; hins haardnakkede
Uimodtagelighed for Aabenbaringstro beklager Vennen Inge-
mann. Naturmystik og Fantasteri er de ogsaa for »fili-
strøse« til at goutere, og Blichers og Fru Gyllembourgs No-
veller har en epokegjørende Indflydelse paa atter at plante
Digtningen i jævn Virkeligheds Bund.
Den jævne, realistiske og humane Synsmaade betegner
ogsaa disse Aanders Moral som det 18de Aarhundredes.
En god Prøvesten er Kjønsmoralen. Fru Gyllembourgs
V. Vedel. i 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
