Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232% BLICHER.
Thi Jydens Soberhed bærer i sig Mistænksomhed.
Han lader sig ei bestikke: det er ikke Guld Alt, der
glimrer. Han forbeholder sig skeptisk sin Dom. Jydedragonen
i »E Bindstow» lader sig ei imponere af Napoleons Uni-
former og det franske Sprog, men tænker: det er vel ogsaa
Mennesker som vi Andre. Og en lun Ironi smaaleer i
Novellerne: — over alle Livets og Menneskenes Illusioner,
over Ungdommens Indbildninger og Elskovs Forblindelse,
— en gammelfødt Desillusionerthed. Blicher selv var saa
snusfornuftig som ung, at han, forelsket i en Pige, ei vil
vide hendes Navn, for ikke at lokkes videre, da han havde
gjort sig til Grundsætning: ei at tage sig en Kjæreste, før
han var i Stand til at tage sig en Kone. Med samme
besindige Ironi opfanger Poul Møller Tidens og Nationens
Studentertype: den krøllede Fritz, hvis blomstrende Ord
og ideale Følelser, hvis Skryderier og faste Forsætter, hvis
Forbedringsløfter og Fortvivlelse og Selvmordsplaner alle
er tagne med en ubestikkelig Ædruelighed netop for, hvad
de er værd. Og hele sit Liv gaar Poul Møller, ubarm-
hjærtig og nysgjerrig, paa Jagt efter alt Opstillet og Uægte
(Aforismerne om »Affektation«).. Morsomt nok drives
Begge af Angst for det stærke Ord nu og da selv til en
affekteret Jævnhed. Møller anslaar i Breve en flot Frisk-
fyrstone og »giver« den ufølsomme Materialist og Fleg-
matiker; eller de jævne Ord er et Koketteri, beregnet paa
at udhæve den dybe Følelse bagved: saaledes lader han — å
la Heine — sin ulykkelige Kjærlighed gjerne skimte frem
bag forsorent Letsind. End mere Blicher: hans humoristisk
ironiske Tone er tidt et sentimentalt Effektmiddel, og i Breve
skildrer han sig som den livsknækkede Sjæl med den
Hjalmar Ekdalske lavmælte Tone, der skal understrege det
diskret Tilsluttede i den dybe Følelse: »Se vi — skriver
han til Ingemann — engang hinanden her, da kan det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
