Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å
i
em mm—=——————
sm Bakke me re
=> — as
er
mm ØRE
VE NREN
250 DEN NY DIGTERSLÆGT.
gumper som en Bondemand« og at »De Knøse tygge
paa Midnatsulet«. Oehlenschlågers nederlandske Humor
forstaas ikke mer: man sammenstille Bønderne i »Ærlighed
varer længst« med dem i »Elverhøi« og »Alferne« for at
se Fremskridtet i Forløjethed; man sammenstille de borger-
lige Interiører i »Aladdin« og »St. Hansaften-spil« med de
satiriske Fremstillinger af Filistrene i Vaudeviller og »Syv-
soverdag« for at se Fremskridtet i Kunstnerforagt for det
prosaisk Simple. Heiberg giver den aristokratiske forfinede
Tone an. Livets »raa« Nødvendighedskrav: Sult, Penge-
bekymring udskydes af Poesien som æsthetisk anstødelige.
Heiberg skriver: »Vi kunne ikke i den Grad som et
Kjøbmandsfolk interessere os for Skildringer af den time-
lige Velfærds lykkelige og sørgelige Omvexlinger. Hos
Nationer af finere Dannelse findes en vis Blufærdighed i
Kunsten, en Følelse, der ikke blot yttrer sig i at undgaa
udelikate Hentydninger paa Kjønsforholdet, men som lige
saa vel undgaar eller ved Paatrykning af Ideens Stempel
formilder alle Skildringer af Menneskets underordnede, alt-
saa ikke helt menneskelige Interesser . . . Naar Forfattere
fremstille Personer, som sige og yttre, at de ere sultne,
fordi de ikke have Raad til at tilfredsstille Livets første
Fornødenheder, da hører dette til Obscøniteter i Ordets
æsthetiske Bemærkelse. Digteren maa ei lade Ideernes
Udtryk ødes paa reelle, prosaiske Uheld, der ikke er al
den Anstrængelse værd.« Saa hævet er man nu over den
borgerlige Digtnings Sfære. Al plump Sanselighed ban-
lyses, men den franske, forfinede Usædelighed indfører
Heiberg med Lystspiloversættelser, der fandtes vovede.
Oehlenschligers saftige Legemlighed støder nu, Aarestrup
forarger. En kjønslig Snerpethed bliver Mode, ikke af
Askese som hos Ingemann, men af æsthetisk Finfølelse;
den gjælder ogsaa alene Formen. I Heibergs Vaudeviller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
