Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259 DEN NY DIGTERSLÆGT.
ætherisk Sanselighed, et Spind af Morgenskjærets Rødme
og Konkyljens Perlemor, af Regnbuens fagre Skjærhed
og Jomfruens zarte, rene Former: Amor og Psyche,
Venus, Titon osv. Og Bournonville giver de skjønne
Formers, Farvers og Bevægelsers Kunst en Hovedplads
paa Theatret og sætter mange Spor i Tidens Dramatik.
Og Poesiens Fest er Lys og Lykke. Den elegiske
og tragiske Tid har ført til Reaktion. Man kræver nu det
Jævne og Uopstillede: Bagatellen og Munterheden. Og
Tiden er blødagtig idealistisk: den skyer Smerte og stop-
per Ørene for Livets Mislyd. Trængsel og Modgang vil
man kun se som korte Sommerskyer, der lader Himlen blaa
igjen. Vaudevillerne, ogsaa Heibergs romantiske Dramer,
i det hele Hertzs og H. C. Andersens Poesi ere afgjort
lyse. "Næsten alle Fru Gyllembourgs Noveller »ende
godt«. Chr. Winther er Vaarens og Ungdommens, El-
skovens og Ubekymrethedens Sanger, Pal.-Millers Ung-
domsdramer male lutter Lys i Lys. Dette er ikke den
unge Oehlenschligers kjække Durtoner, men Letsindets
Glæde. Den store Stemnings Tid er forbi, man bliver
ædru igjen og kommer ned paa Jorden. Og af Træt-
hed, som Rekreation, tyer man hen til det mindre Betyde-
lige. Nu forekomme de store Spørgsmaal Sindene som
løste: den Bevægelse, der fra Aarhundredets Begyndelse
havde hævet sig ud af de praktiske og endelige Inter-
essers Forsumpning til Erkjendelse af Helheden og Uende-
ligheden, den har nu naaet en tryg Forvisning. Og oppe
fra denne Højde vender nu ganske naturlig Tanken sig
ned igjen til det Endelige og Relative og kaster som
Solen et overlegent, kjærligt Blik ned over Verden, smiler
ind i hver Hytte og sørger for Spurven som for Keiseren,
Hegel gjør i Filosofien denne Bevægelse, og Heiberg
følger ham i sin Poesi: »Jeg vilde aldrig være kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
