Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYREN
|
258 DEN NY DIGTERSLÆGT.
herhen: hos Hauch endnu mere Dyveke, Veronika, og Natur-
barnet Franziska. Det Hertz-Heibergske Lystspil er i
Karaktertegning og Handlingsopfindelse helt beregnet paa
det Interessante, denne Genre var Fru Heibergs Farce!
Ninon, den stumme Marie, Mulatten er »interessante«
Personer; Helbredelsen af Kong René’s Datter, Ragnhilds
dæmoniske Betagethed er interessante Motiver. Paludan-
Millers »Danserinden« er interessant. Winthers fortællende
Digte har en interessant Pointe til Kjærne: "saaledes
»Elskovsseglet«, »Ringens Indskrift«, »Ridder Kalv«, »I
et romersk Osteri«. Og det er specielle Tilfælde, man
støver op i Yderkanter: det mærkes, at det er en gammel,
uddyrket Digtningsjord. Saaledes søger Hertz atter og
atter det Bizarre, Exceptionelle: Emma, Fristelsen.
Ogsaa den rene Reflektionspoesi voxer nu frem. »Jo
mere reflekterende en Tidsalder bliver, jo mere vil ogsaa
Følelser og Lidenskaber udtale sig gjennem Reflektioner
og saa at sige danne sig deres egen Verdensanskuelse.
Derfor maa de Digtere, der bevæge sig i Nutiden og
beskjæftige sig med dybere Rystelser i Sindet, nødvendigen
gjøre de deraf følgende Reflektioner til en Gjenstand for
deres Fremstillinger«. Saaledes forsvarer i »Flyvende Posts
Interimsblade« D. G. M.(onrad) Paludan-Muillers »Danser-
inden«, hvori Handlingen kun er en Vehikel for Reflektioner.
Allerede Hertzs »Gjengangerbreve« havde taget Traaden
op fra Baggesen, men med langt modnere og mandigere
Reflektion end denne. Fru Gyllembourgs Noveller og
Hauchs Romaner ere tidt hovedsagenlig Debatdigtning; 1841
kom Heibergs mægtige spekulative Poesier. Veien gaar
mod Kierkegaard, Goldschmidt, »Adam Homo«.
Veien gaar tillige mod Rea/lismen. Efterhaanden som
Erkjendelsessiden faar Overvægt i Poesien, bliver Gjen-
kjendelses- og Efterlignelsesglæden mer og mer selvstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
