Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 SLUTNING.
hans Minde den skjønneste Hyldest: det er virkelig følte
og sorgfulde Toner, thi — fortjent eller ufortjent — var
Fredrik den 6éte i den offentlige Bevidsthed voxet tæt
sammen med sin Tid og sit Land.
— Vi stanse her for denne Gang. Gjennem Analysen
af den digteriske Bevægelse, som er skildret, er det paa-
vist, hvilke Livsværdier der bære den og som den er
Udtryk for, Tiden har allerede og vil endnu mere bort-
sigte Alt, hvad der kun har sine Rødder i de ydre Lag af
Kulturen, som Aarene skrælle af og erstatte med andre.
Rent udvendige, literære Smagsmoder — f. Ex. Jean-
Paul-iseringen, Dannerdrot-tonen, dybere: Forkjærligheden
for Nordens Hedenold — svinde som andre Moder; saaledes
ogsaa hvad der var Udslag af Tidens voldsomme Reaktion
mod det 18de Aarhundrede og af Tidsbegivenhedernes
æggende Luft: den lyssky Tænkeangst og Trældomstrang,
det mystiske Fantasteri, den hysteriske Følsomhed, den
halvt barbariske, halvt fordærvede Smag for grelle, op-
rivende Effekter. Meget i Tidens Poesi har heller aldrig
haft dyb eller rig Livsværdi: Alt det i den romantiske
Digtning, som stammer fra en tom Fantasiens Under-
holdningstrang, eller saadant Noget som en Oehlenschlågers
eller Ingemanns tankeflade Blødhjertethed og Forherligelse
af »det Gode« eller den Heibergske Skoles overfladiske
og blødagtige Skjønhedsleg. Hvad der desuden overalt
støder Nutiden, er Datidens saa meget ringere Kjendskab
til Historien f. Ex. Nordens Oldtid og Middelalder og i
det hele til Menneskesjælen og til Livet.
Men den overordentlige og blivende Betydning af hin
Tids Digtning er, at den i saa høj Grad var en virkelig
Folkedigtning. Digterne vare ikke særlig fremragende og
selv arbejdende Aander, men mest kun formelle, mod-
tagende Talenter, som gjorde sig til Tolk, til Organ for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
