- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
7

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jeg altid var forsynet med en god Del Bøger, og når jeg var iland,
sysselsatte jeg mig med at iagttage Befolkningens Sæder og Sindelag
samt med at lære deres Sprog, noget, som jeg havde meget let for
på Grund af min gode Hukommelse.

Da den sidste af disse Rejser ikke faldt synderlig heldig ud,
blev jeg kjed af Sjøen, og tænkte at blive hjemme hos Hustru og
Børn. Jeg flyttede fra Old Jewry til Fetter Lane og derfra til
Wapping, da jeg håbede at få Kunder blandt Sjøfolkene, men det gik ikke
efter min Beregning. Efter i tre År at have ventet på at Tingene
skulde forbedre sig, antog jeg et fordelagtigt Tilbud fra Kaptejn
William Pritchard, Kaptejn på Antilopen, som skulde gøre en Rejse
til Sydhavet. Yi afsejlede fra Bristol den 4de Maj 1699, og vor
Rejse var i Begyndelsen meget heldig.

Det vilde af forskjellige Grunde ikke være passende at bry
Læseren med Enkelthederne i vore Hændelser i disse Farvand. Det
må være nok, når jeg fortæller ham, at vi under Rejsen derfra til
Ostindien blev drevet hen til Nordvestkysten af Van Diemens Land
af en stærk Storm[1]. Ved en Observation fandt vi, at vi var under
30 Grader 2 Minuter sydlig Bredde. Tolv Mand af Besætningen var
døde af Overanstrengelse og dårlig Føde, og Resten var i en meget
usel Tilstand. Den 5te November, den Dag Sommeren begynder i
disse Egne, var Vejret meget tåget. Sjømændene så da en Klippe
i en halv Kabellængde fra Skibet; men Vinden var så stærk, at vi
drev lige paa den, og Skibet blev øjeblikkelig slåt i Stykker. Sex
af Mandskabet, blandt hvilke jeg var den ene, havde firet Båden ned
i Sjøen og søgte at komme klar af Skibet og Klippen. Vi roede
efter min Beregning omtrent 3 Mil, indtil vi ikke længere var istand
til at arbejde, da vi allerede var udmattede af Anstrengelse, før vi


[1] Den sydlige Del af det stille Hav og
det australiske Fastland var på Swifts Tid meget
lidet undersøgt, så at Swift ikke krænkede nogen
iøjnefaldende geografisk Sandsynlighed ved at
henlægge Lilleput i disse Farvand. Det Landkart,
som fulgte med Hawkesworth’s Udgave,
fremstiller Lilleput omtrent midtvejs mellem
Sundastrædet og Van Diemens Land, men langt imod Vest.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free