Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejlgarns Tykkelse blev fæstet ved Hager til en Mængde Bånd, som
Arbejderne havde vundet rundt Halsen, Hænderne, Livet og Benene
på mig. Ni hundrede af de stærkeste Mænd blev satte til at drage
i disse Reb ved Hjælp af Vinder, som var fæstede til Stængerne, og
således blev jeg i mindre end tre Timer løftet og lagt ned på
Maskinen og bundet fast der. Alt dette fortalte de mig siden; thi medens
det gik for sig, lå jeg i en dyb Søvn som Følge af den søvndyssende
Medicin, som var blandet i min Drik. Femten hundrede af Kejserens
største Heste, enhver omtrent 41/2 Tomme høj, sattes til at trække mig
henimod Hovedstaden, der, som jeg sagde, lå en Fjerdingvej borte[1].
Omtrent fire Timer efter at vor Rejse var begyndt, vågnede jeg
ved et latterligt Tilfælde; thi da Vognen stansede en Stund for at
rette på noget, som var kommet i Ulage, var to, tre af de unge
indfødte nysgjerrige efter at se, hvordan jeg så ud, når jeg sov; de
klatrede op i Maskinen, og efterat de meget sagte havde nærmet sig
mit Ansigt, stak en af dem, en Gardeofficer, Spidsen af sin Kårde
langt op i mit venstre Næsebor, hvilket kitlede min Næse ligesom et
Halmstrå og bragte mig til at nyse voldsomt; derefter listede de sig
ubemærket bort, og det var tre Uger, før jeg vidste, hvad det var,
som bragte mig til at vågne så pludseligt. Vi gjorde en lang Færd
Resten af Dagen og hvilede om Natten med en Vagt på 500 Mand
på hver Side af mig, Halvdelen med Fakler, Halvdelen med Pile og
Buer, færdige til at skyde mig, hvis jeg vilde prøve på at rejse mig.
Næste Morgen ved Solopgang fortsatte vi vor Færd og ankom ved
Middagstid halvtredje hundrede Alen udenfor Byens Porte. Kejseren
og hele hans Hof kom os imøde; men Embedsmændene vilde på
ingen Måde tillade hans Majestæt at sætte sin Person i Fare ved at
stige op på min Krop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>