- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
127

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

digste Måde Fruens Skål, idet jeg sagde Ordene så højt, jeg kunde
på Engelsk, hvilket fik Selskabet til at le så hjerteligt, at jeg næsten
blev døv af Støjen. Drikken smagte som tynd Æblemost og var ikke
ubehagelig. Derpå gjorde Herren Tegn til, at jeg skulde komme hen til
den Side, hvor han skar for; men da jeg, medens jeg gik over Bordet,
hele Tiden var meget forbauset, som den velvillige Læser let vil
kunne forstå og undskylde, stupte jeg på Næsen, idet jeg snublede
over en Brødskorpe, men jeg kom ikke til Skade. Jeg rejste mig
straks op igjen, og da jeg mærkede, at det gjorde de gode Folk
meget ondt, tog jeg min Hat (som jeg med god Levemåde holdt
under Armen) og svingede den over Hovedet, mens jeg råbte tre
Gange Hurra for at vise, at jeg ingen Skade havde lidt ved Faldet.
Men idet jeg gik videre hen imod min Husbond (som jeg herefter
vil kalde ham), tog hans yngste Søn, som sad liam nærmest, en liden

o

Skøjerfant på ti Ar, mig ved Benene og holdt mig så hojt op i
Luften, at jeg skalv i hvert Lem; men Faderen tog mig hurtig fra ham
og gav ham med det samme slig en Ørefig på det venstre Øre, at
det skulde strakt en hel Ryttertrop af Europæere til Jorden, og
befalede, at han skulde bringes bort fra Bordet. Men da jeg var ræd
for, at Gutten kunde få et Horn i Siden til mig, og da jeg godt
mindedes, livor ondskabsfulde alle Børn af Naturen er mod Spurve,
Kaniner, Katunger og Hundehvalper, faldt jeg på Knæ, og idet jeg
pegte på Gutten, sogte jeg, saa godt jeg kunde, at få min Husbond
til at forstå, at jeg ønskede, at han skulde tilgive sin Søn. Faderen
samtykkede, og Gutten tog atter sin Plads, hvorefter jeg gik hen til
ham og kyssede lians Hånd, hvilken min Husbond greb og lod ham
klappe mig med den.

Midt under Måltidet hoppede min Madmoders Kat op i Skjødet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free