- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
135

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

135

så at jeg efter nogle Dage kunde bede om, hvad jeg havde Lyst på.
Hun var meget godmodig og ikke over firti Fod høj; thi hun var
liden for sin Alder. Hun gav mig Navnet Grildrig, hvilket Familjen
optog og senere hele Landet.. Ordets Betydning er det samme som
det latinske nanunculus, det italienske homunceletino og det engelske
mannikin (Mandsling). Hende skylder jeg især, at jeg bevarede Livet
i dette Land; vi skiltes aldrig fra hinanden, mens jeg var der, jeg
kaldte hende min GlumdalcUtch eller „lille Plejerske", og jeg vilde
gjøre mig skyldig i stor Utaknemmelighed, om jeg undlod at
berømme hendes Omsorg og Hengivenhed for mig, hvilket jeg hjertelig
ønsker, det måtte stå i min Magt at gjengjælde så, som hun fortjener

o

det, istedenfor at være den uskyldige, men ulykkelige Årsag til hendes
Unåde, såsom jeg nu desværre har altfor megen Grund til at
frygte for.

Det begyndte nu at blive bekjendt og omtalt i Egnen, at min
Husbond havde fundet et underligt Dyr på Marken af en splacmucJe’s
Størrelse, men i enhver Henseende skabt som et Menneske, hvilket
det også efterlignede i alle sine Handlinger; det syntes at tale sit
eget lille Sprog, havde allerede lært flere Ord af deres, gik på to
Ben, var tamt og fromt, kom, når man kaldte på det, gjorde hvad
man bød det, havde de fineste Lemmer af Verden og en lysere
Ansigtsfarve end en Adelsmands Datter på tre År. En anden Bonde,
som boede tæt ved og var en fortrolig Ven af min Husbond, kom
på Besøg ens Erende for at hore om denne Historie var sand. Jeg
blev straks hentet og sat op på et Bord, hvor jeg gik omkring som
de befalede mig, drog min Kårde, ståk den i Skeden igjen, bukkede
for min Husbonds Gjæst, spurgte ham på hans eget Sprog om
hvordan han havde det og ønskede ham velkommen, aldeles som min lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free