- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
152

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

Lemmer var fuldkomne og velskabte, og at jeg havde levet adskillige

o #

Ar, noget som tydelig kunde ses på mit Skjæg, hvis Rod de tydelig
kunde se gjennem et Forstørrelsesglas. De vilde ikke henføre mig
til Dværgene, da min Lidenhed ikke tilstedede nogen Sammenligning;
thi Dronningens Dværg, som var den mindste, man nogensinde havde
set i dette Rige, var næsten tredive Fod høj. Efter en lang Debat
kom de til den enstemmige Slutning, at jeg kun var relplum scalcath,
hvilket ordret fortolket er lusus naturæ (Naturens Leg), en
Bestemmelse, som er nøjagtig overensstemmende med den nyere Filosofi i
i Europa, hvis Bekjendere foragter den gamle Udflugt om skjulte
Årsager, hvormed Aristoteles’s Disciple forgjæves søgte at besmykke
sin Uvidenhed, og har opfundet denne mærkelige Losning af alle
Vanskeligheder til uudsigelig Fremme for den menneskelige Kundskab.

Efter denne afgjørende Slutning bad jeg indstændig, at man
vilde lade mig tale nogle få Ord. Jeg henvendte mig til Kongen og
forsikrede Hans Majestæt, at jeg kom fra et Land, som havde mange
Millioner af begge Kjøn af min Størrelse, hvor Dyr, Trær og Huse
stod i Forhold dertil, og hvor jeg følgelig kunde forsvare mig og
finde mit Underhold på samme Måde som Hans Majestæts Undersåtter
her, hvilket jeg anså for et fuldgodt Svar på disse Herrers
Bevisførelse. De svarede kun med et foragteligt Smil på dette og sagde,
at Bonden havde instrueret mig godt i min Lektie. Kongen, som
havde langt bedre Forstand, lod sine lærde gå og sendte Bud efter
Bonden, som heldigvis endnu ikke havde forladt Byen. Efterat Kongen
derfor først havde forhørt ham i Enrum og derefter sammenført ham
med mig og den unge Pige, begyndte Hans Majestæt at tro, at det
dog muligens kunde være sandt, hvad vi fortalte ham. Han bad, at
Dronningen skulde give Befaling til, at der blev sørget omhyggelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free