- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
154

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

ledes sy mig Klæder af det tyndeste Silkestof, man kunde finde, hvilket
ikke var meget tykkere end et engelsk Uldtæppe og meget besværligt,
før jeg blev vant til det. Klæderne var- efter dette Riges Skik og
Brug og lignede dels den persiske, dels den kinesiske Dragt; de ser
meget alvorlige og sømmelige ud.

.Dronningen blev så glad i mit Selskab, at hun ikke kunde spise
Middag uden mig. Der blev stillet et Bord op til mig ovenpå samme
Bord, som Hendes Majestæt spiste ved, lige ved hendes venstre Albue,
og jeg fik en Stol til at sidde på. Glumdalclitch stod på en
Skammel ved Siden af for at hjælpe og sørge for mig. Jeg havde et
fuldstændigt Sølv-Bordstel, Fade, Tallerkener og andet Tilbehør, som
ikke var større i Forhold til Dronningens end det, jeg har set i en
londonsk Legetøjbutik for Udstyr til en Dukkestue. Dette bar min
lille Plejerske i en Sølvæske i sin Lomme, gav mig det, som jeg
behøvede af det ved Måltiderne, og vaskede det altid selv. Ingen spiste
Middag med Dronningen uden de to kongelige Prinsesser, den ældste

° ? r

seksten Ar gammel og den yngste på den Tid tretten Ar og en Måned.
Hendes Majestæt lagde et lidet Stykke Kjød på min Tallerken, hvilket
jeg selv skar for; det var da hendes Fornøjelse at se mig spise en
miniature; thi Dronningen, som dog ikke havde nogen stærk Mave,
tog ligeså meget i en eneste Mundfuld, som tolv engelske Bønder
kunde spise i et Måltid, hvilket i nogen Tid var et modbydeligt Syn
for mig. Hun knuste en Lærkevinge med Ben og alting mellem
Tænderne, skjønt den var ni Gange større end på en fuldvoksen
Kalkun, og tog et Stykke Brød i Munden af en Størrelse som to
Tolvskillingsbrod. Hun drak af et Guldbæger mere end et Oksehoved
i en Slurk. Hendes Kniv var to Gange så lang som en Sigd, sat ret
ud fra Skaftet. Skeer, Gafler og andre Redskaber var alle i samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free