- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
177

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

177

Hjerte. Hvad mig angår, så fristede Nysgjerrigheden mig til at se
noget, som jeg formodede måtte være usædvanligt, skjønt jeg afskyede
det Slags Skuespil. Forbryderen blev bundet til en Stol på et Skafot,
som var oprejst for Anledningen, og lians Hoved blev afhugget i ét

o

Hug med et firti Fod langt Sværd. Årerne sprøjtede ud en så
overordentlig Mængde Blod og så højt op i Luften, at de store
Vandspring i Versailles ikke kan sammenlignes med det, sålænge det
varede; og da Hovedet faldt ned på Skafottet, gjorde det slig Larm,
at jeg for op, skjønt jeg stod mindst i en halv engelsk Mils Afstand.

Dronningen, som ofte hørte mig tale om mine Sjørejser og greb
alle Lejligheder til at adsprede mig, når jeg var nedstemt, spurgte

o

mig, om jeg kunde bruge Sejl eller Are, og 0111 det ikke vilde være
godt for min Helbred, at jeg roede lidt. Jeg svarede, at jeg forstod
mig på begge Dele; thi skjønt min egentlige Bestilling var at være
Kirurg eller Skibslæge, havde jeg dog ofte, når man var i Knibe,
været nødt til at arbejde som simpel Matros. Men jeg kunde ikke
indse, hvorledes dette kunde gå for sig i dette Land, hvor den
mindste Færgebåd var ligeså stor som det største Krigsskib hos os,
og en Båd, som jeg kunde bygge, vilde aldrig kunne færdes på nogen
af deres Floder. Hendes Majestæt sagde, at om jeg vilde gjøre
Tegning til en Båd, skulde hendes egen Snedker bygge den, og hun vilde
sørge for et Sted, hvor jeg kunde sejle. Manden var en flink Arbejder
og havde efter min Anvisning på ti Dage fåt en Lystbåd færdig med fuld
Takkelage; den kunde magelig rumme åtte Europæere. Da den var
færdig, var Dronningen så glad, at hun lob med den ind til Kongen,
som lod den med mig indeni sætte ned i et Fad fuldt med Vand for
at gjøre en Prøvetur; men der havde jeg ikke Rum nok til at bruge

. o

mine to små Arer. Dronningen havde imidlertid allerede udtænkt en

23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free