- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
230

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

undring, og at han havde mærket, hvorledes jeg neppe havde kunnet
holde mig fra at le, noget han ikke vidste, hvorledes han skulde
tage, men troede kom af en eller anden Uorden i min Hjerne. Jeg
svarede, at det var ganske sandt, og det undrede mig, hvorledes jeg
havde kunnet lade være at le, da jeg så hans Fade så store som et
Trepencestykke af Sølv, en Skinkesteg som knap var en Mundfuld,
et Bæger, der neppe var så stort som en Nøddeskal; og således
blev jeg ved at beskrive Resten af hans Husgeråd på samme
Måde. Thi skjønt Dronningen havde ladet gjøre et lidet Udstyr
til mig af alt, som jeg trængte til, mens jeg var i hendes Tjeneste,
så var dog mine Forestillinger optagne af det, jeg så rundt
omkring mig på alle Sider, og jeg blundede for min egen Lidenhed,
ligesom Folk gjør det for sine egne Fejl. Kaptejnen forstod meget
godt min Spøg og svarede muntert med det gamle engelske
Ordsprog, at han var ræd for, at mine Øjne var større end min
Mave; thi han kunde ikke mærke, at min Madlyst var saa farlig,
endda jeg havde fastet hele Dagen, og idet han fortsatte Spøgen
forsikrede han, at han med Glæde vilde have givet hundrede Pund
for at have kunnet se min Bolig hænge i Ørnens Næb og sidenefter dens
Fald fra en så stor Højde ned i Havet, hvilket vist måtte have været
et højst forunderligt Syn, værd både at beskrives og at Beskrivelsen
deraf kunde gå til kommende Slægter. Sammenligningen med Phaéton
lå så nær, at han ikke kunde lade være at hentyde til den, skjønt
jeg ikke beundrede det Indfald synderlig.

Kaptejnen, som havde været i Tonquin, blev på Tilbagevejen
til England drevet mod Nordost indtil 44 Graders Bredde og 143
Graders Længde. Men to Dage efter at jeg var kommet ombord,
traf vi Passatvinden, og vi sejlede så i lang Tid sydover, fik Land-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free