Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
kjending af Nyholland, holdt siden Kursen Vest-Sydvest og derefter
Syd-Sydvest, indtil vi havde sejlet omkring det Gode Håbs Forbjerg.
Vor Rejse var meget heldig, men jeg skal ikke plage Læseren med
nogen Dagbog over den. Kaptejnen lob ind i nogle få Havne og
sendte sin Storbåd i Land efter Proviant og fersk Vand; men jeg
forlod ikke Skibet, for vi kom ind til Downs, hvilket skete den 3dje
Juni 1706, omtrent ni Måneder efter min Befrielse. Jeg tilbod at
lade mine Ejendele blive igjen som Pant for Betaling af Fragten;
men Kaptejnen påstod, at han ikke vilde have en Skilling. Vi tog
venlig Afsked med hinanden, og jeg fik ham til at love, at han
skulde komme og besøge mig i mit Hjem i Redriff. Jeg lejede en
Hest med Vejviser for fem Shillings, som jeg lånte af Kaptejnen.
Da jeg var undervejs og så hvor små Husene, Træerne, Kvæget
og Folk var, begyndte jeg at tro, at jeg var i Lilleput. Jeg var
ræd for at træde på hver rejsende, jeg mødte, og råbte ofte højt, at
de skulde varskue, så jeg var nær ved at få Prygl et Par Gange
for min Uforskammethed.
Da jeg kom til mit eget Hus, som jeg måtte spörge mig frem
efter, og en af Tjenerne åbnede Doren, bukkede jeg mig for at gå
ind (ligesom en Gås’ under en Grind), da jeg var ræd for at slå
Hovedet. Min Kone kom løbende for at omfavne mig, men jeg
bøjede mig lavere ned end til hendes Knæ, da jeg mente, at hun
ellers ikke kunde nå op til min Mund. Min Datter knælede ned og
bad om min Velsignelse, men jeg kunde ikke se hende, for hun stod
op, da jeg så længe havde været vant til at stå med Hovedet og
Øjnene vendt op imod seksti Fods Væsener; og så vilde jeg tage
hende op til mig med den ene Hånd om hendes Liv. Jeg så ned
på Tjenerne og på et Par Venner, som var i Huset, som om de var
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
