Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Den fvenske Samfnndsforfatning.
Oprindelig dannede de frie Husfædre et Forbund,
der kaldtes Herred, Herrederne forbandt sig indbyrdes til
Landskaber, og ved Landskabernes Forening dannedes
Ri-get. Sveriges Forfatning var faaledes en
Forbundsfor-fatning. J Spidsen for Forblindet stod Upfala Konge,
der fra først af kun var Forstander for de almindelige
Osferhøitideligheder og Folkets Anfører i Krig. Hans
Magt var meget indskrænket ; han macltte rette sig efter
hvad Folket besluttede paa Atsherjarthing (d. e. alle
Her-reders ^hing) i Upsala, ellers tog Folket .jsig en anden
Konge. J Spidsen for de enkelte Landskaber stode
Lag-mænd, der udøvede den dømmende Myndighed ; de hadde
ogsaa mest at sige paa Alsherjarthing. Laudets
Vefolk-nlng bestod af frie Vønder, der mødte frem paa
Thiu-gene og styrede Landet; kun enkelte Slægter hævede sig
over de andre ved nedarvet Mclgt og Anseelse.
Denne frie Forfatning holdt flg ikke længe
uforcln-dret. Ved Kristendommens Jndføresse ophørte
efterhaan-den Alsherjarthingene øg i deres Sted traadte Herredage,
der afgjorde Rigets Anliggender. Lidt efter lidt fik Adet
og Geistlighed, der udgjorde de saakaldte frælfe (frie)
Stænder, Overvægten i ^ disfe Møder; de øfrælfe (ufrie)
Skænder, Vønder øg Vorgere, tabte mere og mere i
Jnd-flydelfe.
Geistlighedens Mcrgt tiltog, efterfom Kristendommen
befæstedes. ^ Den var 1 Vesiddelse af Tidens Dannelse,
og Kundskaben giver Magt. J hele den christne Verden
udgjorde Præsteskabet paa den Tid ligesom en Stclt i
Staten; de havde sit eget Overhoved i den romerske Vi-
skop eller Vave. De kunde ikke dømmes af verdslige
Dommere, men felv dømte de over Folket i geistlige
S^-ger. Ved milde Gaver erhvervede de store Rigdomme og
Jordegodser, men betalte ingen Skatter. Svage Konger
skjænkede dem bestandig større og større Forrettigheder,
de mere kraftfulde turde, af Frygt for Pavens M^tgt
fjelden gjøre Jndikrænkning heri.
Adelsstandens Opkomst falder i det trettende A^
hundrede, og staaer i Forbindelse med den Forandring
som paa den Tid foregik i Krigsvæfenet. Tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
