Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nem den. Danskerne vilde rigtignok gjøre Modstand, og
Vefætningen paa Slottet kastede Jld l de nærmeste
Træ-huse. Men Lars Olsføn drev Fienden foran stg efter
hele Smediegaden, Lars Eriksson efter hele Langgaden.
og faaledes gik det tvertigjennem Vyen lige tll
Kloster-broen over den lille Aa, hvor Mange i Trængselen
flyr-tede i Vandet. Andre fkyndte flg lnd i Klosteret, hvor
de skyndsomt begjærede Skrifte og Afløsning; thi de
frygtede for hvert Oieblik at blive nedhuggede af
Sven-skerne. Vagom Vroen havde Danfkerne opkastet
For-skandsninger, og her standsede Striden. Svenskerne
sluk-kede Jlden i Vyen, og Lars Eriksson med sin Hob drog
atter ud til Hr. Gustav, forende med flg Danfkernes
Felt-stykker, hvilke han havde taget ved sit heftige Anfald paa
Langgaden. Men de Vergmænd og Vønder, fom bteve
tilbage i Vyen, vare uvante til Orden og Tugt og troede,
at Att var forbi; de adfpredte sig derfor og plyndrede
Kfobmandsboderne. Andre gik ned ^i Kjelderne og
hil-fede paa Drikkevarerne, og nogle lystige Karle blandt dem
bare et stort Vinfad op paa Raadstufalen, fatte det midt
paa Gnlvet og flg fetv rundt omkring det, medens de
under Sang og lystigt Snak begyndte at tomme Tønden.
Dansterne, fom mindedes, hvordan det gik til ved Koping,
famlede fig bagom Aaen og beredte flg til at anfalde
Svenskerne, naar disfe vare blevne berusede. Men Gnskav
Vafa havde ei heller glemt denne Ulykke og kjendte altfor
vel Dalekarlenes ringe Krigsorden.^ Han fendte strar
Lars Olsfon med hans Hob tilbage for at give Agt paa
Dansternes Vevægelfer.^ Det var paa hoi Tid, at dette
skede, og det var fondernes Lykke. Lars Olsson naaede
neppe tlt Torvet, forend han modte Danskerne, fom fuldt
bevæbnede og i god Orden atter droge ind i Vyen. Her
opstod paany en fkarp og heftig Strid; men Danfkerne
maatte atter vige og trække flg tilbage til
Forskandsnin-gerne bagom Aaen. Nu kom Hr. ^Gustav felv ned i
Vyen. Med Vrede hørte han om Vøndernes Uorden og
Drnkkenstab, og foreholdt dem saadanne Laster med
al-vorlige og skarpe Ord. Han gik ned i Kjelderne, slog
felv Vaandene af Vinfadene og Oltønderne og lod Alt
rinde bort paa Marken. Sine Tjenere befalede han at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
