Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Da udspredtes det Rygte, at Kristian efter Sigbrits Raad
agtede der at anstille et Vlodbad ogfaa blandt Danmarks
Adel, at fmeddede Lænker førtes med, at der fandtes
forklædte Vødler blandt hans Drabanter, øg at der fknlde
lægges en drøi Skat paa Vønderne. Jyllands Adel
famlede fig da i Viborg og befluttede at opfige Kriftian
al Tro og Lydighed famt tilbyde hans Farbroder Hertug
Fredrik af Holstein Kronen. Hr. Magnus Munk paatog
flg det farlige Hverv at levere Kristian Opslgelsesbrevet.
Han for til denne, snakkede og drak med ham til fent
paa Kvelden. Da Muuk fkulde gaae, efterlod han
lige-fom as Forglemmelse fin Handske, hvori det forfeglede
Opsigelfesbrev laa. Siden gik han, istedetfor at begive
slg tll Sengs, strar til sln Vaad, som laa færdig,^ og
sellede bort til Holstein, hvor Fredrik med Glæde modtog
hans Tilbud as Kronen. Om Morgenen fandt en af
Smaafvendene Handsken og leverede denne tilligemed
Vrevet til Kriftian. Dennes Glæde blev ikke faa stor.
Han fendte slne Drabanter nd for at gribe Magnus
Munk; men han var forfvunden. Forfvundet var ogfaa
alt Kristians Mod og Veflutfomhed. Hau vidfte ei, hvad
hall skulde foretage. Jftedetfor at famle de endnu troe
Vønder øg dermed flaae Herrerne, fendte han Vnd til
disfe, erkjendte sine Feil, lovede Vedring og soreslog et
Forlig. Jngen troede hans Løfter, øg Forliget afsloges.
Nu skyndte han sig til Kjøbenhavn , red omkring paa
Gaderne, bad og besvor Folket med Taarer at hjælpe ham,
erkjendte slne Forbrydelser og lovede Vedring. Folket,
uvant til at see en grædende og bedende Konge, blev
rørt; Sjælland og Skaane svor ^ ham paa ny Trostab;
men han spildte Tiden med Uvirksomhed i Kjøbenhavn.
De Ktogere troede ei paa hans Lofter; de Redelige hadede
bam; hans tidligere Smigrere fortode ham; ingen trofaft
Ven fandtes, fom knnde fraade og hjælpe ham; og att
nærmere og større vorede Oprøret. Tilfldst tog han et
fortvivlet Skridt. Tyve ftore veludrustede Skibe laae ved
Kjøbenhavn. Kristian havde længe øg vel kunnet forsvare
fig og Vyen med dem. Han befluttede at benytte dem
tit Flugt. Alle Kostbarheder, han kuude fammenfkrabe,
endog de forgyldte Kugler paa Taarufpidferne, førtes did.
Sigbrit, fom nu ikke mere turde vife flg for det ophidfede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
