Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
provst kunde ei fremfore et eneste Skriftfprog til Vevis
for fine Privilegier, ei hetter nogen af de Andre. Da
fagde Kongen. „Naar J ikke med Skriftens Ord
kunne bevife Eders Privilegier, faa er det klart,
at den verdslige Ovrighed har at forordne der-
om." Derpaa glk han neh fra Domkapitlet og red skram
med fine Mænd tit Stockholm igjen.
Kong Gustav saa altfor vel, at han ei havde nogen
paalidelig Ven i Erkebiskopen, men at denne tvertimod
søgte at førfvare den katholske Lære faa meget, fom en
faa fvag og forsagt Mand knnde vove. Han kaldte ham
derfor tll flg og erklærede, at han aldrig vilde
er-kjende ham sor Erkebifkop. Han bnrde derfor
fee fig om efter en anden Veftilling og ftram
drage af Landet; thi tit Upfala fik han aldrig
mere komme. Johannes vovede ei at gjøre Modjkand
mod en faa egenmægtig Vefating, men feltede skram bort
efter at have fallket fammen sine fornemste Skatte. J
Rostagsskjærene ftalldfede han dog, steg i Land og kaldte
Vræsterne deromkring tit fig ved Soderby Kirke. For
dem foregav han, at han var fendt af Kongen i
Giftermaatshandet tit prinsfesfen af poten.
J Skjærene havde han tidt Skibbrud, faa^at
han ei kuude vife fig med titbørlig pragt, men
hegjærede nu Underftottetfe af præfterue. han
fkutde rigetigen betate det titbage ved
finfnar-tige Titbagekomft. paa denne Vis tokkede han Vræ-
sterne tit at give sig en Hob Omer, Heste, Søtv øg
Kost-harheder og for dermed over tit Danzig. Længe ophotdt
han stg t poten i det Haab at komme til slt Embede
igjen. Han vilde aldrig deltage i de oprørske
Vestræ-belser, søm af fvenske Flygtninge bleve drevne mod Kong
Gnstav. Tvertimod føgte han ved flere Leiligheder at
fremme dennes og Sveriges Vedske, men drev tlllige efter
fit Hjertes Tro ivrigt paa, at Kongen skulde igjen ^antage
den katholfke Lære. Da han faa, at hall alligevel med
alt dette Jntet kunde udrette, reiske han tilsidst ned ttt
Rom for der at føge Hjælp, men fandt ingen. Endelig
døde han i Fattigdom paa et Hofpital i Rom Aar 154^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
