Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
ftergodfer, dets Kongen hengiven, titdets ogfaa avindsyg,
faas om i Særdeleshed Ture Jonssøn Roos, hvis Hovmod
fmigredes og næredes af Vrafk; endetig Vorgere og
Von-der, fom vet kjendte det meget Gode, de havde nydt af
Kongens ktoge Regimente, men dog for en Det vare
for-vitdede og ophidfede ved de ufallde Rygter, fom
udfpred-tes af Kongens Fiender, og i Særdeleshed yed det stærke
Raab over hans Ugndetighed. ^ Da url Atte vare
sor-famtede, fremtraadte Kongens Kanster Laurentius Andreæ
og begyndte paa hans Vegne en lang Tale. Deri
an-førtes, hvorledes Kongen med Guds Hjælp, fkjømt
under megen Møie, havde reddet Riget af
frem-med Vold; hvortedes han af Rigets Stænder
med mange Vonner og ftore Løfter var bleven
overtatt tit at paatage sig og behotde
Regjerin-gen, uagtet han ftere Gange havde vittet
nnd-drage fig Saadant. For alt dette var
Utaknem-mellgheh, Forræderi, løgnagtig Vagtalelfe øg
Opror blevet hans Lou. Kansleren gjennemgik nu
udførligen alle de om Kongen udspredte falske Rygter,
det ene efter det andet, og beviste deres Grundløshed,
faa at det laa Enhver klart for Oinelle. Derpaa
for-kyndte han Kongens Veflutuiug at frasige sig Thronen
og et faa ntaknemmeligt Vefvær. Dog vitde han for
Stænderne opregne, hvori hall troede Rigets fornemste
Utykke og de største Hindringer for dets Velstand bestod.
Dette Vunkt gik fornemmeligen ud paa, at Kronens
Jnd-komster vare altfor ringe, Klostrenes og Kirkermes derimod
altfor skore.
Alt dette var i Kanslerens Tale gjennemgaaet og
afhandlet med den største Udførlighed og Klarhed. Da
den var til Ende, vendte Kongen flg til Raadet og
Vi-stoperne og begjærede deres Svar. Rigshovmester^ Ture
Jønsføn Roos, den ældste af Raadet, ^ fremtraadte da og
bad Kongen med Taalmodighed høre deres Svar.
Kongen fagde Ja hertil i den Forventning, at idetmindste
Adeten fkutde blive paa hans Side. Men Ture
Jøns-føn, fom felv stræbte efter Kronen og stod i hemmeligt
Forbund med Vrast, vilde nu vife, hvortedes hau, i
Mod-sætning til Kongen, gav Viskoperne Forrangen. Han gav
Vrast Tegn tit at føre Ordet for de Andre. Denne begyndte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
