Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Kraft, at de Atte fatdt til Fode. Hr. Erik fagde dem,
at de tettest kunde gjenvinde Kong Gustavs Naade, om
de fetv opsøgte og udleverede den bortrømte Domprovst.
Glade lovede de dette og begyndte stram fin Jagt. Gøran
Domprovst havde imidlertid,^ fuld afAngeft og Uro, faret
omkring i den skore Skov nden at vide, hvad han skulde
tage flg for. Tilsidst kom han til en skor Skovfø, ved
Navn Herten, fteg der i en Eke og roede ud fra
Stran-den, da han faaledes troede flg at være i større
Sikker-hed. Nøgle af de Volnæsboere, der føgte efter ham, fik
fnart fee, hvor han fad. Stille og hurtigt toge de en
Hob andre Eker og roede ubemærket mod ham. Da
Domprovsten faa, at han ikke kunde undkomme, vilde
han i Fortvivlelse styrte sig t Søen; men det gik ei
fortere dermed, end at Vønderne naaede frem øg holdt
ham tilbage i Vaaben; dog rykkede han i sln Forbittrelfe
Guldkjeden af Halfen, skrog alle Ringe af Fingrene og
kastede Altfammen langt ud i Soen. Hellere vilde Hr.
Gøran fee flne Klenodier i Vandets Dyb end i den
for-hadte Konges Vold.
Han fortes ned til Upfala og Stockholm; der fik
han nyde enhver Vekvemmelighed, men holdtes dog t
ftreng Forvaring, indtil Faberens Oprør var enbt. Da
hlev han stuppen paa fri Fob igjen og fik alle sine
Ei-enbete tilbage. Af Henfyn til Vrøbrenes Troskab vilbe
Gustav ei være strængere; maaskee mente han ogfaa, at
han ei havbe fynderlig Aarsag til at frygte en faaban
Mobftanber, fom Goran Domprovst var.
^em og tredinte Kapitel.
Om ^ans bovebals.
Vestgotha- Herrerne vebbleve imidlertid i sit forbry-
derske Foretagende, uagtet der kom Vreve fra de andre
Landsegue med Advarsel mod at foraarfage nogen
Uro-lighed l Riget. Af Frygt for, at Kong Gustav skulde
faae nogen flkker Underretning om deres Forehavende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
